I over 40 år har kvinderne haft deres mødregrupper. Nu har mændene fået åbnet en dør ind til familielivet gennem forældregrupper landet over. I godt 25 kommuner tilbyder man således nu forældregrupper, og i en håndfuld af dem har man helt nedlagt tilbuddet om mødregrupper, vurderer ph.d. i sundhedsvidenskab.
De talte meget om tænder i går. Om hvornår børn får dem, og hvor ondt det gør på dem, når de bryder ud. Et klassisk emne i mødregruppe-regi. Hvad, der var knap så klassisk, var, at Lasse Carlsen sad blandt mødrene og talte med. Om hvordan hans syv måneder gamle søn, Asbjørns, gummer også er blevet stenhårde.
Den 34-årige skolelærer er far. En titel, der i hans øjne ikke udelukker ham fra det kvindefællesskab, en mødregruppe ellers er. I de ti uger, hans barsel varer, har han overtaget sin kærestes plads i gruppen på Nørrebro i København, så sønnen fortsat kan mødes med de jævnaldrende babyer.
Et valg han har truffet i forlængelse af sin overordnede vision om at være en far af tiden. Én, der er med hele vejen rundt.
»Når moren er på barsel, og man selv går på arbejde, er man ikke lige så meget med. Man kender ikke rutinerne, lige så godt som moren gør. Man er meget langt væk fra det der med, hvordan hans dag er bygget op. Jeg har hele tiden været knyttet til min søn, men båndet imellem os er blevet endnu stærkere nu,« siger han.
Mødregruppen er ikke længere kun for kvinder. Den både elskede og udskældte uformelle institution, hvor nybagte mødre kan udveksle erfaringer fra hverdagslivet med baby, er ved at gå i opløsning til fordel for forældregrupper landet over, skriver Berlingske. Der er samtidig opstået fædregrupper, og andre har valgt samme vej som Lasse Carlsen. Det hele peger i én retning. Far er ikke ham, der passivt sidder ved siden af. Far vil gerne være ham, der ved lige så meget som mor.
Før sin indtræden i de mødrene rækker spurgte Lasse Carlsen og hans kæreste mødregruppen, om det var OK. Han har oplevet kvinder, der mener, at det er deres helt særlige territorium at sidde med babyer på skødet og tale om alt fra babymos til søvnmønstre. Kvinder, der nægter at opgive deres privilegier, når det gælder børnenes første år.
»Jeg bliver da forarget over de kvinder, der på den måde tager patent på en viden og en sparring vedrørende barnets udvikling, jeg som mand har lige så meget brug for. Det er jo også diskrimination. Barnet har brug for den tryghed og nærhed, en mor kan give det i barnets første måneder. Det skal man endelig ikke arbejde ud i ligestillingens navn. Men fædrene skal mere med. For nogle mænd vil tanken om at indgå i en mødregruppe ligge dem meget fjernt. Det er klart, når man kalder det for en mødregruppe. Så ligger det implicit, at man skal tale om kvinders fødselsproblemer i stedet for kun at tale om barnets udvikling,« siger Lasse Carlsen.
Han er med egne ord ikke så kvindeforskrækket, at han har haft fordomme om mødregrupper. I hans verden giver det mere mening at være med der frem for at tage hen i en legestue for mænd.
»Hele ideen om, at mænd skal mødes og snakke fodbold og brokke sig over konerne, imens børnene leger på et tæppe, synes jeg er gammeldags. Det er et slags retromoderne initiativ. Det lægger ikke op til integration mellem kønnene. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg nødvendigvis skulle have noget til fælles med fremmede mænd med børn i forskellige aldre frem for det fællesskab, der allerede er etableret, hvor børnene er i samme alder.«
Det er gået op for mange mænd, at de kan komme til at betale en høj pris, hvis de kun prioriterer deres arbejde. Omsorg er ikke længere et fremmedord for dem. Rundt om i landets kommuner er man også nået frem til, at et godt forældreskab begynder med både mor og far. I cirka 25 kommuner landet over er sundhedsplejen begyndt at tilbyde forældregrupper, og i en håndfuld af dem har man helt permanent nedlagt tilbuddet om mødregrupper, vurderer Else Guldager, der er sundhedsplejerske og ph.d. i sundhedsvidenskab.
Igennem flere år har hun været med til at udvikle kommunale koncepter for forældre-grupper. Ifølge hende passer grupperne bedre til det moderne forældreskab i dag, fordi de er med til at skabe samhørighed i familien.
Evalueringerne af forældregrupperne viser blandt andet, at antallet af konflikter falder i de familier, der har været med. Noget der kan være forebyggende i forhold til skilsmisseprocenten.
»Det er meget simpelt. Det handler om at snakke sammen. Man får forberedt sig sammen på familielivet. For mange nybagte forældre i vores tid handler det om at slippe kontrollen. Tidligere var der en større naturlighed i det at få børn, og de fleste havde været i berøring med et mindre barn,« siger Else Guldager.
»I dag må vi erkende, at forældre rent faktisk skal lære at være forældre. De får ikke den samme viden overleveret som tidligere generationer. Fædre i dag har heller ikke stærke rollemodeller i deres egne fædre. De vil gerne være fædre på en anden måde. Og i forældregruppen oplever de, at deres overvejelser om den rolle bliver taget alvorligt,« siger hun.
Mænd har andre interesser end kvinder. Det fandt Else Guldager ud af i arbejdet med forældregrupperne. De vil gerne vide noget faktuelt om barnets udvikling. For eksempel hvordan hjernen udvikler sig. Og de vil gerne have aktiviteter:
»Vi har lagt programmet sådan, at der er noget, der taler til begge køn. Groft sagt er det sådan, at når et par venter barn, forestiller kvinden sig et barn, hun skal amme og skifte ble på, mens manden forestiller sig én, han kan spille fodbold med eller sætte op på cyklen. Det er to helt forskellige perspektiver på forældreskab.«
Horsens-modelllen
Hun erkender det blankt. Historisk set er manden kommet bagud allerede fra starten. Al information om barnet har faren fået fra barnets mor. Ikke fra den fagperson moren er i kontakt med.
»Hvis han ikke har en velvillig arbejdsgiver, kommer han ikke med til jordemoderbesøg og alt det andet. Den ret har moderen til gengæld. Han får heller ikke mulighed for at være sammen med de andre mænd. Han har ingen at spejle sig i. Det er meget nyttigt for forældre at kunne se, hvordan andre tackler forældreskabet. Og mændene føler sig jo også isolerede i den periode, hvor de er på barsel,« siger hun.
I Horsens Kommune har man siden december valgt at sige farvel til mødregrupperne. I dag får kommunens borgere tilbud om at deltage i forældregrupper under navnet »Familieiværksætterne«.
Her diskuterer man alt fra barnets trivsel til juridiske spørgsmål forbundet med det nye liv som forældre. Grupperne er sammensat bredt over kommunen. Noget man gør helt med vilje.
»Målet er, at lokalsamfundet tager et større ansvar for sig selv og hinanden. Det er en del af den inklusionstanke, der er så fremherskende i de kommunale dagtilbud og skoler. Når man venter sit første barn, er man i samme situation som de andre. Her blander vi folk, og vi håber, at de får lært noget af hinanden og bliver inspireret af nogle nye rollemodeller,« siger ledende sundhedsplejerske i Horsens, Renata Sloth Carlsen.
Hun har flere gange oplevet, hvordan fædrene har åbnet sig langt mere i grupperne, end de hidtil har gjort under de gængse hjemmebesøg fra sundhedsplejersken.
»På et af vores hold oplevede vi for nylig, at fædrene faktisk havde mere brug for at tale om fødslen end kvinderne. Det viser, at forældreskabet ikke kun er et anliggende for mødrene. Det er anderledes for fædrene, men de har lige så mange holdninger, følelser og tanker om forældreskabet som kvinderne,« siger hun.
Alle kommuner burde gå i gang med at få oprettet familiegrupper. Hvorfor ikke få ændret på den eneret, kvinderne stadig har på forældreskabets første år, lyder det fra formand Jesper Lohse fra Foreningen Far. Han mener, at politikerne har svigtet børnefamilierne ved ikke at lade udviklingen ske noget før.
»Det er en forældet institution. Fuld respekt til de mødre, der gerne vil mødes i samvær med børnene. At staten skal lave et monopolkoncept kun til mødrene hører altså fortiden til. Vi har flere ligeværdige familier end nogensinde før, og det er helt normalt, at farmand også tager en del af arbejdet med de små børn. Men i dag er det sådan, at mændene ikke en gang modtager digital post om deres egne børn. Det er moderen, der modtager al vigtig information vedrørende børnene. Mænd bliver holdt ude. Det svarer til, at man lader kvinder gå på universitetet og ikke lader dem tage den sidste eksamen,« siger han.
Tilbage i lejligheden på Nørrebro sidder syv måneder gamle Asbjørn og gør alt det, en baby på den alder skal. Pludrer, knytter den lille hånd om et stykke fersken og vrisser utilfreds, når far går ud i køkkenet. Lasse Carlsen har oplevet det hele før. Han har to børn fra et tidligere forhold.
Da han som studerende blev far for første gang for ti år siden, ville det ikke have været velanset, at han sådan helt af sig selv havde taget baby på armen og var vadet direkte ind i kvindeland. I dag fornemmer han en respekt fra sine mandlige venner.
På torsdag sidder han så der igen. Blandt kvinderne i mødregruppen. Om hans tilstedeværelse er lig med samtaler, der ellers ikke ville have fundet sted, ved han ikke. Men noget er allerede sket.
»I mødregruppen er de begyndt at tale om, at de andre mænd måske også lige skal kigge forbi. Alene det, at jeg er der, har åbnet for det.«
