De næste syv år skal der stilles omkring 600 megamøller op i Danmark. De tårnhøje møller kommer til at ødelægge landskabet, mener forsker – naboerne protesterer også.
Forestil dig at have Rundetårn stablet næsten fire gange oven på hinanden som udsigt fra baghaven. Det svarer til højden på de hundredevis af nye megamøller, kommunerne planlægger at stille op i det danske landskab inden 2020 – et træk, der har fået flere landsbyboer til rasende at samle sig i foreninger for at beskytte deres lokale natur.
Blandt andet i Skaføgård på Syddjurs, hvor Anna-Grethe Bøgh Mortensen er formand for den gruppe, der kæmper for at slippe for at få store vindmøller som ny nabo.
- Vi flyttede til området, fordi her er naturskønt og ro. Derfor generer det os, at vi skal have sådan et kæmpestort industrianlæg tæt på vores bolig, siger hun.
Grønt mål
Megamøllerne er et led i regeringens mål om at gøre halvdelen af det danske elforbrug grønt og baseret på især vindenergi inden 2020. Ifølge energiaftalen skal omkring 600 nye, store møller erstatte flere af de gamle, der er mindre og slidte, og som derfor ikke giver nær så meget strøm. De største møller måler op til 150 meter fra bund til vingespids og har en rotordiameter – vingefang – på over 100 meter. Til sammenligning er Danmarks højeste bygning, Herlev Hospital, 120 meter højt.
Biolog og seniorforsker på Københavns Universitet Mads Hovmand, der selv bor i et område med fremtidige megamøller, har undersøgt de konsekvenser det får, når man sætter så store vindmøller op i den danske natur.
- Du kan hurtigt smadre et landskab ved at sætte noget grimt op. Vi ødelægger naturen ved det, siger han og tilføjer:
- Hvis du har en have, skal din hæk være omkring otte meter høj for at dække for udsynet til en mølle, der står 600 meter væk.
God idé
De nye vindmøller kan hver efter fire timers blæsevejr give lige så meget energi, som en dansk familie bruger på et helt år. Og det er derfor, det netop er vindmøller, man satser på for at nå det grønne mål, forklarer projektrådgiver i Dansk Vindmølleforening Tue Nielsen.
- Det er bestemt en god idé at sætte møller op i Danmark. Det er den billigste og mest effektive form for vedvarende energi, vi har, siger han.
I øjeblikket bidrager omkring 4.500 mindre møller med strøm til Danmark, når det blæser. Det er mange af dem, man skifter ud med større og mere effektive megamøller. Det er bedre for det danske landskab, mener landskabsarkitekt Frode Birk Nielsen.
- De store vindmøller giver et mere roligt landskabeligt billede. Én stor mølle er markant mindre end fem små. Så alt i alt er det en klar forbedring set ud fra en æstetisk vurdering, siger han.
Flyt dem ud på havet
På Syddjurs kommer de nye møller til at stå 900 meter væk fra Anna-Grethe Bøgh Mortensens hus. Det giver hende ret til en værditabsordning, som er erstatning for at blive nabo til en vindmølle. Hun mener nu ikke, det svarer til den værdi, hendes bolig mister.
- En ejendomsmægler har vurderet, at vores hus mister værdi fra 600.000 kroner og opefter. Vi får en erstatning på 50.000 for at have vindmøllerne stående. Der er langt op til 600.000. Når folk, der kigger på hus, ser, at der står en vindmølle i nærheden, kører de jo væk igen med det samme, siger hun og tilføjer, at hun ikke er imod vedvarende energi, men at vindmøller burde flyttes ud på havet, hvor de ikke generer nogen naboer.
Praktiske hensyn
Tue Nielsen fra Dansk Vindmølleforening forklarer, at man sætter vindmøller på land, fordi det bedst kan betale sig. Omkostninger og vedligeholdelse af vindmøller på havet er dyrere i forhold til vindmøller, der står inde på land. Forsker Mads Hovmand mener stadig, den værdifulde danske natur betaler en for høj pris ved at have vindmøller stående.
- Møllerne skal stå et sted, hvor de ikke ødelægger den danske natur, ikke generer naboerne, og hvor der er meget vind. Det er de tre krav, der er ufravigelige.
