For 52 år siden var Niels Rydung for første gang sammen med en prostitueret.

Siden har han købt sig til sex 450 gange, og i dag kunne han slet ikke se sig selv i et fast forhold. For almindelige kvinder keder ham i modsætning til de ifølge ham mere frisindede og mindre snerpede købepiger.

Det fortæller han i et interview med netmediet Format.

Niels Rydung er egentlig uddannet jurist og lærer, men de sidste mange år har han haft en helt anden levevej. Han arbejder som journalist og fotograf for pornobladet 'Ugens Rapport'. Derudover har han også skrevet flere erotiske noveller. Karriereskiftet har sat sit tydelige præg på Niels Rydungs lejlighed i Domus Vista på Frederiksberg.

Den er spækket med portrætter, som han har taget gennem årene af nøgne kvinder

Mange af de kvinder, der pryder væggene i den lille lejlighed, har han haft sex med efter at have købt sig til deres ydelser på Istedgade. Og efter mange års erfaringer med det modsatte køn er Niels Rydung nået frem til en konklusion, som mange vil finde ganske kontroversiel:

»Alle kvinder kan købes, det er min erfaring. Alle kvinder er prostituerede til den rigtige pris,« siger han til Format.

Niels Rydung mener, at intelektuelle kvinder som oftest er kedelige og grimme.
Niels Rydung mener, at intelektuelle kvinder som oftest er kedelige og grimme. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Til Berlingske har han tidligere fortalt, at han kun har været sammen med tre kvinder, som ikke var prostituerede.

»Og med hensyn til faste kærester eller ægteskab … jeg savner det ikke. Altså en kvinde på 70 år med åreknuder og gråt hår og konstante hospitalsindlæggelser. Nej,« siger Niels Rydung til Berlingske.

Intellektuelle kvinder falder bestemt heller ikke i hans smag. Tværtimod finder han dem ofte både 'kedelige og grimme'.