28-årige Nicoline Durup var indtil for et år siden overbevist om, at hendes karriere skulle udfoldes i modeindustrien. Det ændrede sig, da faren fortalte, at han så småt var begyndt at overveje, hvordan familiens markisevirksomhed skulle afvikles.
Det her er ikke en historie om tonsvis af millioner, men en beretning og et hverdagsindblik i en af Danmarks mange små virksomheder, der er blevet etableret af en far – det kunne også være en mor – men i denne historie en far, hvis virke har ernæret en familie og skabt gode arbejdspladser lokalt.
Det er også en historie om en skillevej, som rigtig mange små familieejede virksomheder krydser.
For et par år siden begyndte farmand, der hedder Michael Durup, at tale om, at nu skulle virksomheden ikke vokse mere, men derimod trappes ned, så han på et tidspunkt kunne gå på pension.
Den tanke brød hans ældste datter, Nicoline Durup, sig slet ikke om. Hun er 28 år. Faderen 56 år.
I 1987 havde Michael Durup etableret virksomheden Profil Markiser i hjemmet i Allerød. I begyndelsen producerede han markiser i garagen, siden flyttede han markiseproduktionen til større lokaler, og i 2005 rykkede den til sit nuværende domicil i Lynge i Nordsjælland. Undervejs kom der afdelinger til i Hedensted, Middelfart, Ringsted og Hillerød.
I dag er virksomheden med en markedsandel på cirka 40 procent af privatmarkedet for markiser Danmarks største på sit felt. Virksomheden beskæftiger 22 medarbejdere.
Finanskrisen i 2008 var hård for det lille firma. Alle afdelingerne rundt om i landet lukkede. Omsætningen faldt fra 38 mio. kr. til 16 mio.
I dag er omsætningen vokset til 22 mio. kr., og virksomheden har netop åbnet et nyrenoveret showroom i Lynge.
Nicoline Durup kunne slet ikke holde tanken ud om, at familievirksomheden måske en dag ville forsvinde:
»Firmaet må ikke lukke med min far. Det har jo altid været en vigtig del af min verden. Jeg er vokset op i det her. Jeg har leget bolsjefabrik med de stribede prøver af markisedugen. Jeg var i vildrede og virkelig frustreret.«
Nicoline Durups hidtidige karriere havde foregået i modebranchen, hvor hun bl.a. havde arbejdet for modemagasinet Costume, som PR-assistent for den britiske modedesigner Stella McCartney i London.
I forbindelse med et udlandsophold i London startede hun i 2012 en niche-concierge med fokus på weekendrejser til London, og i 2013 lancerede hun markise-webshoppen dupp.dk sammen med sin bror.
Hun var netop blevet færdig som cand.merc. Sin hovedopgave havde hun skrevet i Monaco, hvor hendes kæreste arbejdede for yacht-industrien. Sideløbende med specialeskriveriet havde hun etableret sit eget PR-bureau, RollaCoaster, hvor hun bl.a. arbejdede for det danske smykkebrand Orit Elhanati og de danske tøjmærker Anne Vest og Cecilie Copenhagen.
Så hendes kompetencer var alt andet end af håndværksmæssig art, og egentlig syntes hun ikke at markiser var særligt sexede. Men tankerne stod i kø:
Kunne hun være den, der sad i direktørstolen og ledede alle håndværkerne, når hun ikke selv var håndværkerudannet? Hendes far var elektriker, så han havde den håndværksmæssige forståelse. Hendes tilgang var den akademiske og udvikling af forretningen.
Var det nu klogt at gå ind familiefirmaet, hvor karrierestigen ville være helt anderledes end i et mere normalt karriereforløb?
Hendes grublerier endte med, at hun skrev en lang mail til Jette Egelund fra Vipp, hvis referenceramme mindede om hendes – og hun syntes, der var inspiration at hente i den måde, som Vipp havde moderniseret sine produkter.
Hun skrev om al sin usikkerhed og alle de tanker, som hun kæmpede med, og hvad hun mente, man kunne gøre ved familiens markisevirksomhed. Jette Egelund svarede, og de to mødtes, og hun er i dag Nicoline Durups mentor.
Hun fejede alle Nicoline Durups bekymringer om, at hun ikke var håndværker og derfor ikke kunne lede håndværkere, til side. Hun sagde: »Du har drømmen. Du har energien. Det vigtigste er, at du omgiver dig med mennesker, der er dygtige.« Hendes andet råd var: Sørg for, at I får sammensat en bestyrelse, som I kan sparre med.
Efter den snak begyndte Nicoline Durup at lytte til sig selv, og viste familien, kæresten og venindernes meninger vintervejen og satte sig selv i centrum for sine beslutninger. Og i hendes verden »rimer mode på markiser«.
Til syvende og sidst var det mavefornemmelse, der afgjorde valget: »Jeg er ikke den, der har lyst til at arbejde som ansat fra otte til sytten.«
Og nu har hun knap et halvt arbejdet som marketingsansvarlig i familieforetagendet – Profil Markiser.
Nicoline Durup vil sætte større fokus på markiser som et designfænomen, »som skal matche omgivelserne udendørs. Vi bruger mere og mere tid i haven, på terrassen og altanen, og vi vil gerne vise, hvordan man på æstetisk vis kan medtænke en markise i netop det miljø. Derfor introducerer vi i år 2016 en helt ny markise udført i rustfrit stål fra en italiensk producent.«
Faren blev glad, da hun fortalte om sin beslutning, men han var også ganske fast i mælet, da han sagde: »Hvis det er din beslutning, så bliver du, så smutter du ikke pludselig.«
Det stemte unge Durup til eftertanke – og en erkendelse om, at beslutningen er så nagelfast, at hun ikke rejser med til Shanghai, hvis kæresten får job der.
Hun og broderen Nicolaj ejer i dag hver 25 procent af virksomheden og faderen de resterende 50 procent. I øjeblikket har lillebroderen, som læser til cand.polit., ingen planer om at gå ind i virksomheden.
Selvfølgelig har far og datter haft deres konflikter, men det har hidtil kun været positive konflikter. Michael Durup synes, at det er godt og udfordrende at blive modsagt. Det har han ikke prøvet tidligere. Han er overbevist om, at de nok skal klare konflikterne. Faremomentet mener han erfaringsmæssigt i højere grad kunne komme den dag, hvor en svigersøn eller svigerdatter begynder at blande sig.
Datteren siger: »Jeg har engang læst en artikel om familievirksomheder, hvor Jørgen Nørgaard fra Nørgaard på Strøget bl.a. udtalte, at familien da ville være en underlig én, hvis man var enige om alt og aldrig kom op at skændes. Det synspunkt er jeg enig i.«
Faren betragter datteren som trainee, der har bunker at lære om, hvordan man leder en virksomhed, men han er også begejstret for hendes mange ideer. Men pengene skal først tjenes, før de kan spenderes, pointerer Michael Durup.
