Her til lands er den altså helt gal med historieløsheden. Jeg støder gang på gang på hårrejsende uvidenhed om vores baggrund.

Denne weekend løber Historiske Dage 2017 af stablen. Det er tredje gang, man kan komme og blive klogere på historien på en både underholdende og meningsfuld facon. Jeg håber, arrangementet vil få lige så meget succes som bogmessen, for her til lands er den altså helt gal med historieløsheden.

Øksnehallen i København vil blive forvandlet til et rent slaraffenland af optrædener, udstillinger og boder. Og fra fire forskellige scener vil der være samtaler, debatter, foredrag og meget andet.

Jeg glæder mig personligt til at optræde med min historiekanon på lørdag. Initiativet er ikke bare super godt, det er yderst relevant.

I kraft af mit hverv som politiker og debattør kommer jeg meget rundt i landet, og her er jeg gang på gang stødt på en hårrejsende uvidenhed om vores baggrund. Jeg har hørt fra en lærer, at  én af hans elever troede, Hitlers fornavn var Heil. En anden funderede over, om der mon var en første verdenskrig, når der nu er noget, der hedder anden verdenskrig.


Børn er undskyldt, men mange voksne er også ligeglade med, hvad der skete før deres tid. De kan ikke se, hvad de skal bruge den viden til. I dag bliver vi opdraget med at vælge og vrage information.

Vi har fokus på det, som vi umiddelbart kan se en mening med og resten googler vi, når der er brug for det. Men folk forstår ikke, at historien er med til at skabe dem, vi er. Det er fundamentet for vores samfund og vores kultur.

Kendskabet til ens baggrund er med andre ord identitetsskabende, og er man ligeglad med det, er det svært at møde de globale udfordringer, som vi alle står overfor hver eneste dag.

Cicero sagde, at hvis man ikke ved, hvad der skete før ens fødsel, så forbliver man et barn. En af mine historikervenner har formuleret det sådan: Bevidstheden om historien er den platform, vi står på, og jo bredere den er, jo bedre er vi til at holde balancen i vores møde med verden.

Historieløshed kan være farlig, fordi den kan true den enkeltes selvforståelse i forhold til andre mennesker og i forhold til den fælles kulturelle forståelsesramme.

Nogen vil måske anfægte min påstand om historieløsheden i Danmark med, at mange læser historie på universitet. Men nu består den danske befolkning ikke af historikere alene – det er det enkelte menneskes ballast, jeg taler om. Vi behøver ikke alle rende rundt og være eksperter, men en helt grundlæggende historisk bevidsthed binder ting sammen og giver en dybere forståelse af verden.

Bliver historien ikke formidlet, findes den ikke, og derfor er formidling essentielt i denne sammenhæng. Da jeg var ung, elskede jeg at se Erik Kjersgaards udsendelser i TV. Han var virkelig med til at vække min nysgerrighed over for historien, og jeg er sikker på, det var fordi, hans formidlingsform var helt nede på jorden.

Det er afgørende, at fortiden bliver formidlet i øjenhøjde og med opfindsomhed, og det er præcis derfor, jeg mener, at Historiske Dage er et fantastisk initiativ.