I stedet for at bruge krudtet på fartbøder, burde politiets ledelse prioritere at blive lidt synlige i gadebilledet.

Har man kørt over Langebro i København, har man haft mulighed for at se politiets fotovogn, der ofte står lige ved det Hostel, som ligger så smukt ned til vandet. Broen er behagelig bred med mange spor, og det sker derfor, at man kan komme til at køre en smule for hurtigt om aftenen og om natten, når der ikke er meget trafik. Jeg kender mange, som har fået bøder af den grund – ikke fordi de har kørt voldsomt for hurtigt, men blot en anelse. Denne fotovogn er efter min mening en ren pengemaskine og tjener ikke det formål, som en fotovogn bør opfylde, nemlig at få folk til at køre langsommere på steder og tidspunkter, hvor der virkelig er brug for det.

Alle skal naturligvis følge færdselsreglerne, og det gælder også bilister. Der er en grund til, at fartbegrænsninger findes, og de skal respekteres. Derfor vil jeg alligevel tillade mig at sige, at der er visse steder, hvor det er en større synd at køre for hurtigt end andre. På en landevej kan det være nødvendigt at træde lidt på speederen, hvis man gerne vil overhale en campingvogn eller en lastbil, men det ville være forkasteligt at gøre det lige ved en skole.

Jeg kører meget bil og kommer langt omkring i Danmark, og her har jeg observeret, at politiets fotovogne utrolig ofte er placeret på steder, hvor vejene er brede og udsynet godt. De står gerne på motorveje midt om natten eller andre områder uden for byen, hvor man ved, at mange bilister kommer til at køre lidt for hurtigt. Nogle veje er nærmest bygget sådan, at man ikke lægger mærke til, hvor meget man trykker på speederen. Det mindste, politiet kunne gøre, var at advare om fotovognene i god tid, sådan som de gør i Sverige. Men sådan er forholdene ikke i Danmark. Til gengæld er antallet af disse vogne stigende. Hvis det ikke er ren pengetænkning, hvad er det så?

Formålet med en fotovogn bør være at øge trafiksikkerheden og at nedbringe antallet af ulykker. De burde være opstillet tæt ved skoler og institutioner, steder hvor der kommer mange cyklister, og hvor ulykker ofte sker. Og så skal de være der på de tidspunkter, hvor trafikken er tæt. Det er til grin at sætte en fotovogn på en motorvej midt om natten, og jeg synes, det er uanstændigt, at politiets ressourcer bliver brugt på den måde.

Det samme gælder for mange af de bemandede fartkontrolposter. Jeg husker en nat, jeg var kommet fra Jylland og blev stoppet af fem betjente ved SAS-hotellet efter Langebro. Det blev ikke til en bøde, fordi min overskredne fart lå under bagatelgrænsen. Det skulle der fem betjente til at konstatere. Året før var min datter blevet brutalt overfaldet, men den aften fik vi at vide, at politiet ikke kunne komme, fordi der ingen ledige politivogne var. Er det virkelig den form for prioritering, vi skal leve med? Kan det være rigtigt, at penge vægtes frem for mennesker?

Det er ikke en kritik af de enkelte politibetjente, som udfører det arbejde, de bliver beordret til af politiledelsen. Vores politi er meget presset på grund flere og flere opgaver, øget terrorberedskab og af mangel på politifolk. Men i stedet for at bruge ressourcer på at indkassere fartbøder, burde politiets ledelse hellere prioritere at blive lidt synlige i gadebilledet og sørge for, at der er vogne nok på gaden, så man kan tage sig af en lille pige, når hun bliver overfaldet.