I et opslag på Facebook gentager Naser Khader flere udokumenterede anklager mod kvinderne bag Exitcirklen, Sherin Khankan og Khaterah Parwani – og rejser samtidig helt nye. »Helt uhyrligt,« lyder kritikken, mens K-formand Søren Pape Poulsen forsvarer Khader.

Den konservative politiker Naser Khader retter nu et nyt angreb mod de to kvinder bag Exitcirklen, direktør og imam Sherin Khankan og juridisk rådgiver og debattør Khaterah Parwani.

Det sker, efter Berlingske lørdag kunne fortælle, at Naser Khader sammen med Martin Henriksen (DF) og Marcus Knuth (V) beskyldes for groft forsøg på karaktermord på de to kvinder.

Det gør de, efter de i en e-mail til udlændingeordførerne Josephine Fock (ALT), Sofie Carsten Nielsen (R) og Holger K. Nielsen (SF) har forsøgt at overtale de tre politikere til at droppe statsstøtte via de såkaldte satspuljemidler til Exitcirklen, som hjælper personer udsat for psykisk vold og religiøs og social kontrol.

Støtten til Exitcirklen består af i alt 680.000 kroner.

I e-mailen anklager de tre blå udlændingeordførere blandt andet Sherin Khankan for ikke at ville tage afstand fra stening, ikke at ville afvise sharialov samt at forsvare piskeslag for utroskab. Khaterah Parwani har ifølge de tre forsvaret Hizb ut-Tahrir offentligt.

Berlingske har kunnet dokumentere, hvordan flere påstande er taget ud af en sammenhæng, og at de to kvinder for længst har taget afstand fra det, de er anklaget for.

Naser Khader har ikke ønsket at forholde sig til den dokumentation, der er lagt frem om anklagerne, men i et opslag på Facebook gentager han nu flere af anklagerne og rejser helt nye.

»Nu siger de de rigtige ting for at få snablen i de offentlige kasser. Jeg stoler ganske enkelt ikke på de to. De er totalt utroværdige. Men de har mange venner i systemet og blandt naive journalister,« skriver han i opslaget sent mandag aften.

Helt ny udokumenteret anklage

En af de nye anklager er, at Khaterah Parwani ifølge Khader tidligere har sagt, »at man ikke er rigtig dansker, hvis man definerer sig som kristen«.

Khaterah Parwani afviser, at hun nogensinde skulle have sagt noget i den retning, og at det på ingen måde er et synspunkt, hun har.

»Det giver jo ikke nogen mening. Jeg sidder og arbejder for, at man stopper med at kalde mig nydansker, og så skulle jeg sige, at fordi man er kristen, så er man ikke dansker? Det modarbejder jo alt, hvad jeg nogensinde har sagt,« siger hun.

Berlingske har siden tirsdag eftermiddag ad flere omgange forsøgt at få Naser Khader til at uddybe sine påstande på Facebook og i e-mailen. Men han har trods flere opkald og SMSer ikke svaret.

Det eneste, Berlingske har kunnet finde om den nye påstand, er, at blogger på Jyllands-Posten Angela Brink i et indlæg har skrevet, at Khaterah Parwani under en privat samtale mellem de to skulle have sagt, at man »ikke er rigtig dansker, hvis man definerer sig selv som kristen«.

Om det er det indlæg, Khader henviser til, er uvist, men Khaterah Parwani afviser anklagen over for Berlingske.

Angela Brink ønsker ikke at blive involveret i sagen.

»At nogen henviser til debatstof, jeg har skrevet, er på ingen måde ensbetydende med, jeg er en del af sagen. Det gør sig i hvert fald på absolut ingen måde gældende i denne sag,« siger hun.

»Jeg tænker, der må være sket en form for fejl. Hvis nogen har en anke omkring de beslutninger, et ellers uhyre professionelt embedsværk omkring satspuljemidlerne har truffet, har jeg en klar forventning om, at man bakker den op med andet end et debatindlæg,« siger Angela Brink.

Khader erkender for meget fokus på kvinders baggrund

I Khaders indlæg på Facebook erkender han samtidig, at han sammen med Martin Henriksen og Marcus Knuth i e-mailen fokuserede for meget på Parwani og Khankans baggrund. Han begrunder desuden sine anklager med, at Parwani og Khankan er »to professionelle projektmagere uden dokumenteret erfaring med æresrelateret vold«.

Khaterah Parwani siger til Berlingske, at hun ikke anser sig selv som professionel projektmager, da det er første gang, hun har søgt om støtte til et projekt.

Khader skriver også, at han som folkevalgt »gør sig umage« med at finde ud af, »hvem der søger nogle midler, vi skal uddele«.

Han efterspøger i den sammenhæng, at Folketingets Integrationsudvalg »får sat ansigt på et par af de kvinder«, Exitcirklen har hjulpet.

Ifølge Parwani har Khader ikke rettet henvendelse til Exitcirklen for at få mere dokumentation, men foreningen har sendt sit materiale til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Fagfolk i styrelsen har i den forbindelse vurderet, at Exitcirklen levede op til puljens faglige formål.

Khaterah Parwani, Naser Khader efterspørger at få ansigter på nogle af de kvinder, som I har hjulpet. Kan I ikke bare give ham det, så han har noget konkret at forholde sig til?

»Det er noget mærkeligt noget at kræve, at kvinder, som har været udsat for vold og er sikkerhedstruede, skal gå ud og vise deres ansigt i offentligheden. Det kan man jo ikke. Men jeg har tilbudt ham, Martin Henriksen og Marcus Knuth, at de kan komme forbi, og hvis han var interesseret i at vide mere om vores projekt, var han kommet på besøg,« siger hun.

»Uhyrligt angreb«

Naser Khader fastholder i sit indlæg også, at han stadig er skeptisk over for Sherin Khankans syn på piskeslag som straf for utroskab.

Khaders anklage har udgangspunkt i et debatindlæg, som Khankan skrev i Kristeligt Dagblad i 2011.

Hun indledte indlægget med, at hun er imod »enhver form for dødsstraf og barbariske straffemetoder«, og siden fremgår det, at afsnittet om piskeslag i forbindelse med utroskab ikke er Khankans holdning, men en teologisk redegørelse for, hvad Koranen siger.

Men Khader mener stadig ikke, at hun har taget afstand fra piskeslag.

»Hun siger, hun tager afstand fra barbariske straffemetoder, men i forhold til piskning er det stadig tåget, hvad hendes holdning er,« skriver han.

Sherin Khankan undrer sig over Naser Khaders nye påstand og fastslår:

»Jeg går ikke ind for piskning i nogen som helst afskygning. Jeg har også taget afstand fra det og sharialov helt tilbage i 2002,« siger hun og fortæller, at Khaders anklager begynder at være skadelige for Exitciklen.

»Nu kan jeg se, at hans falske påstande bliver taget op af andre i blogindlæg, og når man googler Exitcirklen, kommer de frem. Jeg kan ikke forstå, hvordan man som politiker kan starte sådan en lavine af udokumenterede påstande og så bare trække sig tilbage uden at ville sige mere. Det er så groft. Jeg håber, at Khader har modet til at stå over for mig i en offentlig TV-debat og enten stå ved sine påstande eller dementere dem,« siger Sherin Khankan.

De Radikales Sofie Carsten Nielsen, som e-mailen fra de tre blå profiler blandt andre blev sendt til, mener, at indlægget fra Naser Khader »virker som fortsat konspirationsteori«. Hun fremhæver, at projektet er fagligt godkendt.

Josephine Fock (ALT) mener, at »Naser Khader fortsætter ud ad en glidebane«.

»Han kommer igen med falske beskyldninger, der er grænsende til injurier. Jeg synes, det er helt uhyrligt, at to kvinder, der arbejder for alt det, vi gerne vil have i forhold til integration og at komme af med social kontrol, skal belastes på den måde.«

Hvorfor er det ikke i orden, at han som folkevalgt forsøger med at finde ud af, hvilke personer der søger offentlige midler, som I politikere deler ud?

»Hvis det endelig skulle være det, han gjorde, skulle han jo kunne dokumentere det, han påstår. Og det kan han ikke. Vi har jo lige præcis vedtaget med satspuljemidlerne, at vi som politikere ikke skal sidde og beslutte, hvem der skal have penge i de konkrete projekter. For så bliver det meget let vennetjenester. Vi skal beslutte rammerne, og så sidder der sagkyndige i ministerierne og tager stilling til, om projekter lever op til det, de skal,« siger Josephine Fock.

Khader vil ikke svare på spørgsmål – Pape bakker op

Berlingske ville gerne have spurgt Naser Khader, hvorfor at være imod »enhver form for dødsstraf og barbariske straffemetoder« ikke er et at tage afstand fra piskeslag som straf.

Hvad han bygger sin anklage mod Parwani på, og hvilken dokumentation han har for sine påstande.

Og om han vil besøge Exitcirklen eller stille op i en debat med Sherin Khankan.

Men Naser Khader er trods flere forsøg siden tirsdag ved middagstid ikke vendt tilbage.

Berlingske fangede den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen, i forbindelse med Folketingets åbning tirsdag og spurgte, hvad han synes om sagen.

»Naser Khader har i sit Facebook-opslag gjort det fuldstændig klart og tydeligt, hvad sagen drejer sig om. Det med at ville undersøge, hvad folk får penge for, synes jeg, er fair nok, og det er jeg meget enig med ham i. Men han har også sagt, at han måske skulle have gjort det på en anden måde.«

Mange af de ting, han beskylder dem for, er jo taget ud af en kontekst. For eksempel at den ene skulle forsvare piskeslag. Hun siger jo samtidig, at hun tager afstand fra barbarisk afstraffelse…

»Jeg kan ikke kommentere, hvad to andre har snakket om, det må Naser selv fortælle. Jeg konstaterer bare, at han meget tydeligt har været ude på sin Facebook-side og sige, hvorfor han har ment det, han har ment. Og at det måske kunne have været sagt på en anden måde.«

Synes du, at det er en okay måde, han har gjort det her på?

»Han skriver jo selv, at der er noget, han kunne have gjort anderledes, men det at undersøge det, det må være fair nok,« siger Søren Pape Poulsen.

Knuth gentager også anklager

En anden af medunderskriverne på e-mailen, Venstres Marcus Knuth, har også gentaget flere af beskyldningerne på sin Facebook-profil.

Blandt andet anklagen om, at Khaterah Parwani i 2015 mente, at man skulle dæmpe kritikken af Hizb ut-Tahrir.

I den artikel, der refereres til, siger Parwani, at man risikerede at styrke foreningen ved at have en for »hysterisk« debat. Hun opfordrede i stedet til at omfavne fredelige muslimer som »modgift« til foreningen.

»Man skal vise, at man er komplet uenig, så alle unge mennesker kan se, at der er noget andet at mene,« sagde hun til TV 2.

Det har ikke været muligt at få et interview med Marcus Knuth, der i en SMS skriver, at han har en »proppet kalender med møder og interviews«, men at han står ved e-mailens påstande.

Han henviser i stedet til sit opslag på Facebook.