Flere har ansøgt om at komme ind på en videregående uddannelse i 2016 end året før.

København: 54.932 har i år ansøgt søgt om optagelse på et videregående studie via kvote 2.

Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) opfordrer i den anledning ansøgerne til at tænkte sig godt om, når de skal søge ind på en uddannelse.

- Uddannelse er nøglen til frihed, men det er slet ikke ligegyldigt, hvilken dør din uddannelsesnøgle åbner.

- Derfor ser jeg det som en vigtig opgave at sikre, at de studerende har den bedst mulige information om deres muligheder på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Jeg vil derfor råde alle unge, der søger ind på en uddannelse, til grundigt at overveje mulighederne på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, siger hun.

Indtil videre er endnu flere, der har søgt ind via kvote 2 i 2016 i forhold til sidste års kvote 2 søgning. I år har hele 3710 flere søgt ind end året før i marts.

Der vil komme en endelig opgørelse af antallet af ansøgere i starten af april.

Fristen for at søge ind på en videregående uddannelse var den 15. marts klokken 12.

/ritzau/