Forsvarets udstyr til at spore ubåde er sparet bort. Dermed kan fremmede magter stort set agere, som de vil, under havoverfladen i dansk-grønlandsk territorialfarvand. DF og K åbner for nye ubåde.
Forsvaret er stort set magtesløst over for fremmede ubåde, som krænker kongerigets suverænitet ved Grønland og Færøerne.
Sonar-udstyr, der kan spore ubåde, og dybdebomber er sparet væk på inspektionsskibene, og de ni nye helikoptere, der i de kommende år bliver leveret til forsvarets skibe, bliver hverken udstyret med sonar eller våben til ubådsbekæmpelse, advarer erfarne flådeofficerer og eksperter. Det skriver Berlingske.
Ikke desto mindre er der observeret fremmede ubåde ved Grønland. Berlingske har alene via offentligt tilgængelige dokumenter fra Forsvarsministeriet og afklassificerede dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste samt førstehåndskilder identificeret op til 15 mulige ubådsobservationer ved Grønland siden 1980.
»Arktis har strategisk interesse for Rusland og også for dets atomare ubådsstyrke,« siger seniorforsker ved Center for Militære Studier Kristian Søby Kristensen.
»Det giver mening at se en ubåd i grønlandsk farvand som en fortsættelse af koldkrigsspillet, hvor man ønsker at holde øje med, hvad der foregår omkring Grønland og under isen. Jeg kan godt forestille mig, at russiske militære planlæggere ønsker at vide, hvordan »normalbilledet« ved Grønland ser ud,« siger han.
I de senere år har især Rusland oprustet sin strategisk vigtigt nordflåde med helt nye ubåde. I september gennemførte Ruslands nordflåde en ugelang øvelse med flere end 50 krigsskibe og ubåde i netop Arktis.
Der er risiko for, at Rusland skruer yderligere op for sine aktiviteter i Arktis. Det vil ske, hvis ikke Rusland får sit krav på en stor del af kontinentalsoklen ved Arktis opfyldt, fremgår det af en ikke offentliggjort rapport fra 2013 om behovet for en arktisk beredskabsstyrke, som Berlingske har fået aktindsigt i.
»Rusland vil kunne bruge det arktiske område til at markere sin eventuelle manglende samarbejdsvilje og sin militære styrke over for USA og USAs allierede. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at en sådan situation vil udløse demonstrationspolitiske manifestationer som markeringer af militær evne og vilje, krænkelse af luftrum eller territorialfarvandsgrænse, eller mere sandsynligt chikane og eventuelt opbringning af andre magters forsknings- og fiskerifartøjer,« fremgår det af rapporten.
Ruslands krav til kontinentalsoklen skal til forhandling hos FN til foråret, oplyser det russiske medie Sputniknews.
I dag ved Danmark reelt ikke, om Rusland eller andre lande har ingen eller 100 ubåde ved Grønland, påpeger marinehistoriker og ubådsspecialist Søren Nørby:
»Vi aner det ikke, for vi opdager kun de ubåde, der ønsker at blive opdaget.«
Ubådssejlads hører til de dybeste militære hemmeligheder, og en atomdrevet ubåd, der kan forblive neddykket, bliver næppe opdaget ved Grønland, hvis ikke den bevidst ligger i overfladen eller har tekniske problemer. Derfor gælder suverænitetshævdelsen primært, når ubåden bliver opdaget, som når vi har set svenskerne jagte ubåde i skærgården, forklarer Johannes Riber Nordby, orlogskaptajn ved Forsvarsakademiet:
»Suverænitetshævdelsen gælder også under vandet, og man skal jo helst kunne reagere, hvis nogen observerer en ubåd. Derfor er det særlig problematisk, at Danmark har sparet sine vigtigste ressourcer til ubådsjagt væk,« fortsætter orlogskaptajnen:
»Vi må som nation som minimum være bevidste om, at vi ikke har den kapacitet. Hvis en ubåd forulykker ved Grønland, kan vi ikke finde den. Det handler om, hvorvidt man vil investere i Rigsfællesskabet og Arktis.«
Under en ubådsjagt ved Grønland gælder det om at have en sonar, der kan sænkes ned i en dyb fjord for at undersøge forskellige temperaturlag, som en ubåd kan skjule sig imellem. Men dette udstyr er så sparet væk på inspektionsskibe og de nye helikoptere. Tidligere kontreadmiral Henrik Kudsk har været ubådschef og kender farvandet ved Grønland som chef for Grønlands Kommando frem til 2012. Han mener ikke, at Danmarks skibe ved Grønland og Færøerne overhovedet er i stand til at eftersøge ubåde med det nuværende udstyr:
»Vi prioriterer ikke evnen til at overvåge egen suverænitet. Det må være en politisk beslutning, for man har i hvert ikke spurgt os i forsvaret om vores operative vurdering af, at man sparer på en så almindelig kapacitet.«
Dette er der dog langt fra enighed om. Chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Stig Østergaard Nielsen, og chefen for forsvarets marinestab, kontreadmiral Frank Trojahn, mener, at fraværet af sonar og antiubådsvåben skal tages som udtryk for, at risikoen for suverænitetskrænkelser i form af fremmede ubåde er vurderet som lav. Stig Østergaard Nielsen mener ikke, at der er noget af interesse for ubåde i de grønlandske fjorde.
»De er også farlige at sejle i, for de fleste er ikke ordentligt opmålt. Man løber en stor risiko – og med hvilket formål,« spørger han.
Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup (DF), mener, at Danmark igen skal have ubåde, mens de Konservatives Rasmus Jarlov (K) vil have muligheden undersøgt.
Forsvarsminister Peter Christensen (V) bekræfter, at forsvaret har kendskab til en ubådsobservation ved Grønland og erkender, at Danmark ikke er i stand til at jagte ubåde på egen hånd.
Derfor må Danmark spørge allierede om hjælp, hvis det kommer på tale at jagte en ubåd i dansk eller grønlandsk territorialfarvand, forklarer ministeren i et skriftligt svar:
»Skulle der opstå omstændigheder, hvor danske kapaciteter ikke i sig selv er tilstrækkelige, vil vi kunne konsultere de øvrige lande i NATO og i givet fald anmode om bistand herfra.«
Den russiske ambassade har ikke svaret på en henvendelse fra Berlingske om, hvorvidt det er russiske ubåde, der gennem årene er blevet observeret ved Grønland.
