Museum Vestsjælland har været ude i svære overvejelser om, hvordan de skal udstille de sorte dukker af afrikanske slavebørn, som velhavende, hvide piger legede med i Danmarks kolonitid. Dansk Folkeparti mener museet er forpligtet til at vise genstandene som del af udstilling.
Kan man udstille dukker af sorte piger og sparebøsser af afrikanere med karikerede store læber der bliver sparket af æsler, selv om de er en del af et mørkt kapitel i dansk historie? De overvejelser har daglig leder af Museum Vestsjælland i Holbæk Karen Munk-Nielsen været tvunget ud i, i forbindelse med museets permanente udstilling om forholdet mellem Vestsjælland og Dansk Vestindien i anledning af 100 års jubilæet for salget af øerne.
»Vi synes ikke, vi bare kunne udstille de sorte dukker som en hyggelig ting små piger fra Vestsjælland har leget med. Vi synes, at dukkerne er gode til at illustrere, hvorledes vores syn på museets samlinger forandrer sig gennem tiderne. Dukkerne er betegnet som »Negerdukker« i vores protokol. Denne betegnelse er kontroversiel i dag og dette sprogbrug vil vi gerne sætte til diskussion, og vi sætter også fokus på de stereotype afbildninger af afrikanske mennesker,« siger Karen Munk-Nielsen.
Dukkerne er vigtige for forståelsen af datiden, da de viser, hvor normaliseret synet på sorte var.
»Det er paradoksalt, at de hvide børn har haft slavegjorte barnepiger som omsorgspersoner samtidigt med, at andre slavegjorte har levet omkring børnene under kummerlige forhold. Men udstillingen handler om forbindelsen mellem Vestindien og Vestsjælland, og hvis vi udstillede dukkerne midt i det hele ville fokus blive diffust, fordi tilskueren pludselig skulle forholde sig til 200 års racesyn i det hele taget,« siger Karen Munk-Nielsen.
Derfor er dukkerne og sparebøsserne ikke en del af den permanente udstilling. I stedet bliver de placeret i et separat »refleksionsrum«, hvor gæsterne kan forholde sig til den problematiske fortid.
Signe Hegelund er konsulent for en lang række museer, og har været inde over overvejelserne på Museum Vestsjællands udstilling. Hun har endnu ikke set den endelige løsning, men mener generelt, at kollisionen mellem fortidens og nutidens normer i museumsverden er en diskussion af almen interesse.
»Det handler ikke om, at man skal fortie fortiden, eller det skal være synd for alle der er brune i huden, men hvordan kan vi bruge materialet som et interessant vidnesbyrd af noget der også er vores historie. Netop fordi det er dukker ligger der en potentiel infantilisering af den vilde sorte, og hvordan bruger man den del af vores historie uden, at det bliver en uinteressant reproduktion af en forældet stereotyp forestilling. Vi andre gider heller ikke at høre om vikinger med horn i hjelmen. Vi vil snakke om, hvad vikingekulturen kunne, vi vil dybere ned. Dukkerne kan for eksempel være med til at fortælle en historie om en kollektiv skyld,« siger Signe Hegelund.
Kunsthistoriker Mathias Danbolt fra Københavns Universitet, der blandt andet forsker i hvordan kolonihistorien fremstilles i fortiden og nutidens visuelle kultur, mener at det er på tide Danmark forholder sig mere kritisk til sin historie som koloniherre og slavemagt.
»Hvis man bare udstiller racistiske stereotyper uden at reflektere over, hvordan man gør det, kommer man til at repetere historiens vold. Når man udstiller værker på et museum, har folk en tendens til at gå til dem som æstetiske objekter, der bliver taget ud af den historiske kontekst. Men det er vigtigt at understrege, at disse objekter netop har en problematisk historie,« siger Mathias Danbolt.
Det viser Museum Vestsjælland ved at involvere en gymnasieklasse der forholder sig til fortidens racesyn. Museet har også optaget en video af et debatmøde på øen St. John, der sammen med dukkerne og sparebøsserne er placeret i det separate rum ved siden af selve udstillingen.
»Ved at udstille genstande som dukkerne i et separat rum, træder vi tydeligere i karakter som museum, fordi vi skaber et rum, hvor man mere direkte kan reflektere over det menneskesyn som dukkerne og sparebøsserne er udtryk for,« siger Karen Munk-Nielsen.
Mathias Danbolt mener, det er en god løsning på en svær problematik.
»Når Museum Vestsjælland placerer dem i et refleksionsrum, gemmer man ikke fortiden bort, men forhåbentlig åbner det op for at diskutere racismens ufærdige historie på en respektfuld måde,« siger Mathias Danbolt.
På Christiansborg er Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen ikke enig. Han vil ikke blande sig i museets beslutning, men mener, det er noget formynderisk galimatias.
»Jeg kan se politikerne mener, museet skal have penge fra staten, og derfor har de en forpligtelse til at lave en ordentlig formidling, og sætte genstandene ind i sammenhængen i stedet for at gemme dem i et separat rum. Det er et tåbeligt hensyn. Folk er ikke så sarte, og hvis det befordrer racisme, vil det så sige, man ikke kan udstille et vikingesværd, fordi det opfordrer til drab og vold. Gud fader i skuret,« siger Alex Ahrendtsen.
