Test på mus har med al tydelighed konkluderet, at der var tale om en alvorlig forgiftning, da 11 pensionister søndag blev indlagt med symptomer på pølseforgiftning - botulisme.

Statens Serum Institut (SSI) oplyser, at sundhedsvæsenets centrale laboratorium har indsprøjtet blod fra pensionisterne i mus for at se, om musene fik udslag af giftstoffet i blodet.

'Allerede 4 timer efter indgivelse af serum fra én af de syge patienter, fik musene tegn på botulisme med lammelser af vejrtrækningsmuskulaturen, der viser sig ved, at musene får såkaldt 'hvepsetalje'. Dette bekræfter, at botulisme-toksinet var i blodet i den prøve, der er taget, før patienten fik modgift. I løbet af natten blev yderligere fem patienter positive i musetesten,' skriver SSI.

11 personer har været indlagt med pølseforgiftning. Det vides endnu ikke, hvad der har smittet de 11. Colourbox/Free
11 personer har været indlagt med pølseforgiftning. Det vides endnu ikke, hvad der har smittet de 11. Colourbox/Free
Vis mere

Gruppen på 11 pensionister, der alle er i 80-års-alderen, blev søndag indlagt med botulisme efter at have holdt herrefrokost.

Rasmus Caspersen, der var med til frokosten, har fortalt, at han ikke har nogen anelse om, hvad smittekilden er.