Den omstridte moské på Grimhøjvej i Aarhus fik tilskud til fodbold på en adresse uden fodboldbane.
En omstridt moské på Grimhøjvej i Aarhus har i årevis fået udbetalt store beløb i offentlige tilskud til aktiviteter, som efter alt at dømme aldrig har fundet sted.
En række ansøgninger, som BT har fået aktindsigt i, viser, at Aarhus Kommune siden 1999 har udbetalt mere end 1,3 millioner kroner til støtte for blandt andet fodbold, billard, bordtennis, volleyball og undervisning i sløjd for børn og unge i moskeen. Bestyrelsen for den bagvedliggende forening har år efter år skrevet under på, at aktiviteterne har fundet sted på adressen, men faktum er, at der aldrig har eksisteret faciliteter til hovedparten af de påståede fritidstilbud i eller ved bygningerne, der siden 1994 har været samlingssted for nogle af landets mest radikale islamister.
- Det er fuldstændig tåbeligt at tro på, at der eksempelvis er spillet fodbold i den moske. Der er ikke skyggen af idrætsfaciliteter udendørs, og jeg kan garantere for, at der heller ikke er spillet nogen form for bold inde i bederummet. Der har heller aldrig været hverken et værksted til sløjd eller et billardbord.
- Der var et bordtennisbord i en kort periode, men det stod altid foldet sammen ved væggen, og efter kort tid blev det kasseret, fordi det fyldte for meget, fortæller en kilde, der er kommet i moskeen stort set dagligt siden grundlæggelsen.
Frygter hævn
Af frygt for hævnaktioner ønsker kilden ikke at stå frem med navn, men BT kender hans fulde identitet og har fået bekræftet tilknytningen til det omdiskuterede bedested.
Oplysningerne bekræftes over for BT af flere andre personer med indgående kendskab til det islamistiske miljø i Aarhus. Blandt dem den tidligere imam Ahmed Akkari, som 8. april udgav bogen ‘Min afsked med islamismen,’ hvori han blandt andet beskriver sine oplevelser som bruger og gæsteprædikant i moskeen på Grimhøjvej. Ifølge Akkari har denne og mange andre moskeer i årevis malket offentlige kasser for millioner af skattekroner ved at søge tilskud til helt eller delvist opdigtede ‘folkeoplysende’ aktiviteter i vished om, at kontrollen på området er minimal.
Det er Aarhus Kommunes Sport- og fritidsafdeling, der år efter år har godkendt ansøgningerne om støtte til blandt andet lilleputfodbold og sløjd på adressen uden fodboldbane og værksted. Her forklarer sektionsleder Morten Pedersen, at systemet i vid udstrækning bygger på ‘tillid, tro og love og stikprøver.’
Ingen kontrol
- Når vi får en underskrevet erklæring fra bestyrelsen, der fortæller, hvilke aktiviteter der har været, så stoler vi i udgangspunktet på, at den er korrekt. Vi går jo ikke rundt og mistænker borgerne for at begå dokumentfalsk, siger han.
I Aarhus Kommune er der i udgangspunktet ingen fysisk kontrol med, om de aktiviteter, kommunen støtter, nogensinde bliver udført. Ifølge Morten Pedersen bliver 10 procent af de støttede foreninger hvert år bedt om at indsende et skema med oplysninger om, hvor mange der er mødt frem til hvilke aktiviteter.
Der er dog ingen garanti for, at disse tal ikke også er opdigtede. Kun hvis kommunen ser oplagte faretegn, gennemfører forvaltningen yderligere kontrol, og det har aldrig ramt moskeen på Grimhøjvej, som gennem tiden er sat i forbindelse med blandt andet terror og hellig krig.
- I vores behandling af ansøgningerne har vi ikke haft nogen grund til at betvivle, at de bevilgede aktiviteter ikke skulle kunne finde sted. Sådan noget som fodbold er jo en meget udbredt aktivitet, der kan finde sted mange steder, og hvor der normalt ikke er nogen problemer, siger Morten Pedersen.
Han betegner de nye oplysninger om manglende aktiviteter som bekymrende og opfordrer alle med viden om svindel i denne og andre foreninger til at kontakte myndighederne direkte. Han forsikrer samtidig, at forvaltningen nu vil undersøge sagen.
Stop støtten
Det er dog langtfra nok, mener Knud Mathiesen, der er ordfører på kultur - og foreningsområdet for Dansk Folkeparti i Aarhus Byråd.
- Det er ikke nok bare at lave en ekstra kontrol. Med alt det, der efterhånden er kommet frem om den moské, skal vi arbejde for at få den lukket. Og vi skal ikke på nogen måde samarbejde med den eller ligefrem støtte den ved at sende skatteborgernes penge derud. Det er fuldstændig grotesk, at det her har fået lov at foregå i så mange år, siger han.
Kræver redegørelse
Det konservative medlem af Aarhus Kommunes magistrat Marc Perera Christensen tilslutter sig kritikken.
- Vi er nødt til at have et system, der bygger på tillid, for der er flere end 1.000 folkeoplysende foreninger, som får støtte alene af Aarhus Kommune, og vi har ikke ressourcer til at kontrollere dem alle.
Men på baggrund af de her oplysninger vil det være utroligt fornuftigt at kigge nærmere på, hvad der faktisk foregår på Grimhøjvej. Hvis nogen har misbrugt den tillid, de er blevet vist, skal de stilles til ansvar, siger Marc Perera Christensen, der som rådmand selv var ansvarlig for området indtil senere valg.
Han har nu bedt sin efterfølger på posten om en redegørelse i sagen.
