Forældrene til Lisbeth Markussen, der har bortført sine tre børn, tror ikke, at de kommer til se deres datter og tre børnebørn igen.
’Vi synes vores datter er sej, men vi ved ikke, hvor hun er henne. Og vi savner hende.’
Sådan siger Mona Nielsen, moderen til Lisbeth Markussen, der sidste år bortførte sine tre børn til Sydamerika. Bortførelsen blev dokumenteret af DR, der netop har vist andet afsnit af dokumentarserien ’Børn under jorden: Bortførelsen’.
Sidst Mona Nielsen så sin datter og tre børnebørn var i juli måned, da de var på besøg hos hende i Nordjylland.
»Hun var glad og børnene var glade,« fortæller Mona Nielsen.
Allerede dengang var Lisbeth i gang med at forberede bortførelsen af sine tre børn, men det vidste forældrene intet om, hævder Mona Nielsen.
»Vi anede ikke, at hun ville gøre det. Vi troede slet ikke på det. Hun kunne ikke lide at rejse, så det kom bag på os.«
Mandag fik de for første gang i månedsvis et livstegn fra deres datter, da hun tonede grædende frem på DR i dokumentarudsendelsen ’Børn under jorden: Bortførelsen’.
Herudover er det eneste livstegn, de har fået, et afskedsbrev, som blev læst op i fjernsynsudsendelsen.
Mona Nielsen forventer ikke, at hun nogensinde kommer til at se sin datter eller tre børnebørn igen.
»Hvis det er, jeg skal få Lisbeth at se, så skal de enten finde hende, eller også så ser vi hende ikke mere. Vi har nået den alder, at jeg tror ikke, vi oplever at se vores børnebørn mere. Det tror jeg ikke. Det er jeg bange for. Sådan er det.«
Hvordan har du det med det?
»Det har jeg det ad H til med. For det er jo det bedste vi har. Men jeg tror desværre, at det er sådan. Lisbeth savner os, det kunne vi se på fjernsynet, men jeg tror ikke, hun kan være så ulykkelig, at hun siger, nu dropper jeg det og kommer hjem, og så blæse værd med børnene. Hun gør det for børnenes skyld. Det er helt sikkert.«
Mona Nielsen siger, at forældrene ikke støtter hende økonomisk, og siger også, at hun ikke ved, hvem der har hjulpet datteren med flugten.
