Den 53-årige mor til to, Jane Hoffmann, er uhelbredeligt syg og har booket en tid til sin egen død på en klinik i Schweiz, der tilbyder assistance til selvmord. Nu er der kommet dato. Torsdag 9. januar siger hun farvel og tak til livet.

- Det er hårdt. Meget hårdt, når man har børn, man elsker meget højt. Det er en hård beslutning, men jeg er fuldstændig afklaret. Det er det bedste for mig og for dem, slår hendes mor, Jane Hoffmann, fast overfor bt.dk.

Hendes hjerne fejler intet, men Jane Hoffmann er tydeligt svækket i både krop og taleevner og får sin mand Kim til at hjælpe med at formulere sætningerne.

- Jeg er ikke bange for at dø, men bange for at leve. Jeg havde ikke regnet med, at det allerede blev 9. januar. Det er svært, men på sin vis også rart, at der er en dato om ikke alt for længe. Jeg vil ikke risikere, at jeg ikke selv kan trykke på knappen. Så ville jeg for alvor være fanget, siger Jane Hoffmann.

For to år siden slog lynet ned i det lille hjem lidt uden for Aarhus, da hun fik konstateret muskelsvind. I sommer blev hun ramt af diagnosen ALS, en motorisk nervecelle-sygdom, der nedbryder kroppen og gør, at hun til sidst kun vil være i stand til at blinke, mens hendes krop bliver holdt kunstigt i live.

Der er ingen kur. Lægerne gav hende fire år at leve i. Maksimalt. Da Jane Hoffmann fik dommen, var hun ikke lang tid om at tage den skæbnesvangre beslutning.

- Min mor døde af galoperende Alzheimer i 1984. De sidste ni måneder var hun indlagt på et plejehjem og kunne intet. Det var et mareridt for hele familien og ikke værdigt, husker hun.

I Danmark er aktiv dødshjælp ulovligt, ligesom man heller ikke må assistere ved selvmord. Derfor flyver Jane med Kim samt børnene Rikke og Rune til Schweiz til en selvmordsklinik, der har den gift, Jane skal tage for at gøre det forbi.


- Det virker uretfærdigt, at man skal tage helt til udlandet for at få hjælp til at dø. Det må man da selv være herre over. Hvorfor skal der holdes liv i mig for enhver pris. Hvorfor skal jeg lide, hvis jeg ikke har lyst, spørger Jane, der finder det meget vigtigt, at det er hende selv, der trykker på dødsknappen og ikke en pårørende, der skal leve med det resten af livet.

Udover bunker af papirarbejde, breve og journaler, der skal oversættes til engelsk, skal flere private og offentlige instanser i Schweiz have betaling, ligesom der skal bruges penge på flybilletter, hotel og billeje.

Familiens udgifter løber derfor op i mere end 100.000 kr. for noget, den uhelbredeligt syge Jane mener burde være en menneskeret i Danmark


Læs hele historien om Jane Hoffmanns valg og hør om hendes planlagte sidste rejse i BT mandag .