De 19 måneder gamle trillinger Magnus, Tobias og Ida må måske snart sige farvel til både deres mor og til hinanden.
Børn og Familieforvaltningen i Kalundborg Kommune har nemlig besluttet, at man i stedet for fortsat at hjælpe børnenes mor, som er alene med dem, vil tvangsfjerne trillingerne til tre forskellige familier.
Børn og Unge-udvalget i kommunen skal torsdag tage stilling til denne unikke og tragiske sag, hvor forvaltningen ønsker at skille familien helt ad.
Det tragiske ved sagen er, at børnenes mor Heidi Rasmussen, allerede inden børnene blev født, bad kommunen om hjælp. Heidi har selv valgt at blive alene-mor, og børnene er blevet til ved fertilitetsbehandling.
Men da hun godt vidste, at det ville blive en enorm opgave, spurgte hun, mens hun var gravid, kommunen om hjælp.
Der blev lavet en undersøgelse af Heidis behov, men konklusionen blev, at Heidi ikke kunne få hjælp i hjemmet, fordi der på det tidspunkt ikke var nogle problemer.
Roser hende som mor
Da børnene er omkring to måneder gamle skriver Kalundborg Kommunes sagsbehandler i en ny afvisning at:
- Det ses, at Heidi fint er i stand til at varetage omsorgsopgaven for sine trillinger, men har behov for praktisk hjælp. Undertegnede (sagsbehandleren, red.) vurderer, at der ikke på det foreliggende er behov for iværksættelse af praktisk pædagogisk støtte i hjemmet, da det ser ud til, at Heidi selv er i stand til at drage omsorg for og etablere tilknytning til børnene.
Men sagsbehandleren skriver også, at ‘der findes eksempler på, at Heidi har svært ved at tackle mere alvorlige former for pres’.
Alligevel konkludere sagsbehandleren, at ‘der ikke ses behov for iværksættelse af hjælpeforanstaltninger fra Kalundborg Kommune’.
Siden har det vist sig, at opgaven var for stor og krævende til, at Heidi kunne klare det selv.
Det er nemlig en kæmpe opgave at være alene med tre spædbørn i døgnets 24 timer. Tre børn, der skal skiftes og gives mad, bades og leges med, puttes og som vågner på forskellige tidspunkter af natten.
Og så skal der samtidig passes hus og have, vaskes tøj og købes ind.
Føler sig svigtet
I dag lyder kommunens vurdering af Magnus, Tobias og Ida, at de er understimulerede og motorisk meget bagud i deres udvikling. De er desuden sensitive og dermed meget følsomme over for lyde og forandringer i deres omgivelser.
- Jeg føler mig svigtet, og jeg føler, at mine børn bliver svigtet. Jeg beder om hjælp, og får ingen hjælp. Og da der så opstår problemer, få jeg stadig ingen hjælp, og nu mener de så, at det er kommet så vidt, at børnene skal tvangsfjernes. Men de har jo ikke givet mig en reel chance, siger 39-årige Heidi Rasmussen.
Heidi er også frustreret over, at kommunen mener, børnene skal splittes op og have hver deres plejefamilie.
- Man kan ikke skille trillinger ad. De kender hinanden så godt og finder ro ved hinanden, og de motiverer hinanden, spejler sig i hinanden og lærer af hinanden. Den tanke, at de skulle skilles fra hinanden, den kan jeg ikke holde ud. Det ville være så synd for dem, siger Heidi Rasmussen.
I januar 2013 flytter Heidi ind hos sin kæreste i Næstved. Han ville gerne hjælpe Heidi med det praktiske, men ønskede ikke at være far til børnene. Efter nogle få måneder flytter hun i marts 2013 tilbage til Kalundborg med børnene.
Men hun får stadig ikke den praktiske hjælp i hjemmet, som hun har brug for. Kommunen laver observationer af Heidi som mor, og de sender familievejledere ud, som kan råde og vejlede. Men praktisk hjælp er der ikke meget af.
- Efter jeg flyttede tilbage til Kalundborg Kommune, har jeg stået alene med det hele fra marts til august 2013 uden nogen praktisk hjælp. I princippet hjælper de først, når det er gået galt, og der kommer en indberetning, fortæller Heidi om hendes oplevelse af kommunen.
I august flytter Heidi og børnene ind på et observationshjem, hvor Heidi får støtte og vejledning. I september iværksætter kommunen en handleplan for, hvordan Heidi kan hjælpes og aflastes i hjemmet. Men handleplanen når kun at fungere i seks uger, inden børnene bliver indlagt på grund af en mistanke om meningitis.
Akut tvangsfjernet
Sygehuset tilbyder at beholde børnene, da de kan se, at børnene langt fra har udviklet sig alderssvarende. Heidi vælger at tage børnene med hjem.
Samme aften beslutter forvaltningen at foretage en akut tvangsfjernelse, og henter børnene hos Heidi.
Den beslutning bliver en måned senere underkendt af Børn og Ungeudvalget, der mener, Heidi skulle have været med sine børn.
Siden 2. december har Heidi boet på observationshjemmet med sine børn, hvor familien får hjælp og støtte.
Det er dog fortsat forvaltningens vurdering, at børnene skal væk fra Heidi. Og væk fra hinanden.
Fagcenterchef Ane Stallknecht siger, at det ikke er hendes indtryk at Heidi har haft nok forståelse for situationens alvor:
- Vi vil gerne som kommune støtte og vejlede og hjælpe alt det vi kan. Og derfor er det særligt ulykkelig, når forældre og kommune ikke kan blive enige om, hvad behovet er, fordi forældrene ikke deler vores bekymring.
Heidis advokat Anders Brøndtved mener kommunerne ikke gør nok for at forebygge problemer.
- Kommunerne gør helt afgjort for lidt for at forebygge, og de venter, til det er gået galt. Efter min opfattelse skal der tilbydes et døgnophold over en længere periode med noget konkret guiding. Der skal ikke være en bagkant på på seks måneder, hvor det så skal forelægges Børn- og Unge-udvalget igen. Tilbuddet skal vare så længe, det er nødvendigt, og så skal man se på, hvilken støtte der er brug for, hvis eller når hun og trillingerne kommer hjem igen, siger Anders Brøndtved.
