Når unge skal sætte deres kryds på stemmesedlen, er det hverken uddannelse, kampagner eller venner, der er den største faktor for, om de kommer af sted. Det er derimod din mor, der er den største enkeltfaktor for, om du vælger at sætte et kryds.
Det viser en undersøgelse fra Københavns Universitet. Er der en mor, der stemmer i hjemmet, er der 30 procent større chance for, at hendes børn i alderen 18-21 år også går ned og afgiver deres stemme.
»Det er ikke kun det, at din mor er den vigtigste faktor i livet, det er at hele din bagage hjemmefra, der spiller ind, som en demokratisk medborger. Forældre, der taler om politik og bruger deres demokratiske ret, giver det videre til deres børn,« siger Kasper Møller Hansen, der er professor på Københavns Universitet og forsker i demokrati og valg.
En ny spørgeskemaundersøgelse fra YouGov for Danske Regioner og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole viser, at mange, der har været med i boksen, når mor eller far har skulle sætte et kryds, har holdt fast i traditionen. 50 procent af de 18-30 årige fortæller, at de som børn ‘ofte’ eller ‘altid’ var med deres forældre, når der skulle sættes kryds ved valg.
Morten Ejrnæs, Lektor ved Aalborg Universitet, vil ikke bruge begrebet social arv om den form for påvirkning, der sker fra forældre til børn. Men han siger, at socialiseringen i familien selvfølgelig har betydning for børns interesse for deltagelse i det politiske liv, når de bliver voksne.
”Det er rigtigt, at vi er meget påvirkede med hensyn til livsstil og interesser af det, vi har oplevet i vores forældres hjem. Det vil sige, hvis der er blevet talt politik, og det at stemme er noget, man har talt om og gået op i – og børnene måske har været henne og se, hvordan det foregik – så er der ingen tvivl om, børnene vil være mere motiverede til at stemme, når de får muligheden for det," siger Morten Ejrnæs.
Men det kan være et problem, at mor og far har så stor en indflydelse på børnenes valgvaner. For på samme måde, som politisk engagerede forældre, påvirker deres børn til at stemme. Så kan det være et problem, når forældrene ikke gør det, mener Kasper Møller Hansen.
»Lige så vel som det er normen at se nyhederne hos nogle, så kan der også blive spredt som en negativ norm ved familier, der ikke tager børn med i stemmeboksen. Så en ung, hvis familie ikke stemmer, vil gøre det samme,« siger Kasper Møller Hansen.
OM UNDERSØGELSEN
YouGov
YouGov har for Danske Regioner og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole spurgt, 'Hvor ofte var du typisk med dine forældre henne og stemme til valg og afstemninger, da du var barn?'
50 procent svarer, 'altid', 'ofte' eller 'som regel'.
For befolkningen som helhed er tallet 45 procent.
Kun 19 procent af de 18-30 årige har svaret 'aldrig'.
Undersøgelsen er blevet sendt til 1.075 repræsentativt udvalgte danskere.
Københavns Universitet
Undersøgelse af 'Effekten af centrale faktorer på 18-21 åriges sandsynlighed for at stemme'
Mor stemmer 30 procentpoint for at den unge stemmer
Far stemmer 19 procentpoint for at den unge stemmer
Grundskole 2 procentpoint for at den unge stemmer
Studentereksamen 18 procentpoint for at den unge stemmer
Kilde: Demokrati for fremtiden - valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement.
