Torsdag er det kvindernes internationale kampdag. Men dagen burde blive begravet her og nu, mener kvindelig debattør.
Filosof og fast debattør i Berlingske, Eva Selsing, holder fest torsdag. Det er dog ikke kvindernes internationale kampdag, hun fejrer, men derimod sin egen 30 års fødelsdag, for kampdagen ser hun gerne blive begravet så hurtigt som muligt.
Det skriver hun i en kronik i Berlingske torsdag.
- Ikke fordi at jeg har noget imod, at man fejrer de fremskridt, som blev opnået i starten af det 20. århundrede, fordi ligestilling mellem kønnene er vigtigt. Men det feministiske projekt i dag handler ikke længere om ligestilling, men om ensretning af mænd og kvinder, og det er forkert, siger hun til Berlingske Nyhedsbureau.
Eva Selsing mener slet ikke, at der er grund til at fokusere på ligestilling, og slet ikke som det foregår i øjeblikket.
- Vi diskuterer kvoter, kvinder skal skal tvinges ind nogle forskellige steder, og mænd skal tvinges på barsel. Projektet er i dag anti-ligestilling, for positiv særbehandling af kvinder er stadigvæk diskrimination, siger hun.
Landets første mandlige ligestillingsminister, Manu Sareen (R), har ikke noget specielt forhold til kvindekampdagen, men han bruger den til at få de unge i tale om ligestilling. Derfor dukker han torsdag først op på Køge Handelsskole, senere på Teknisk Skole i Valby for derefter at live-chatte med de ligestillingshungrende unge danskere.
- 8. marts eller ej. For mig er det kampdag hver dag. Og der er i dag en tendens til, at unge kan være lidt ligeglade med ligestilling. Derfor er det vigtigt at få dem engageret, og at de resultater, som vi har opnået omkring ligestilling i vores samfund, bliver båret videre. Danmark ligger i top 7 i verden på ligestilling generelt, men både når det gælder arbejdsmarkedet og uddannelsesvalg, er vi bagud og meget stereotype og kønsopdelte. Blandt de unge er der stadig noget, som er drengefag og pigefag, siger Manu Sareen.
Undersøgelser viser for eksempel, at 44 procent af unge mænd i Danmark mener, at mænd er bedre ledere end kvinder, og 28 procent af de unge mener, at manden er familiens overhoved.
- Jeg taler ikke om, at piger skal tvinges ind i en bestemt uddannelse. Men erfaringerne viser, at når de for eksempel prøver at komme i praktik inden for de naturvidenskabelige uddannelser, så vil langt de fleste gerne fortsætte. Jeg spurgte min egen datter, der går i 8. klasse, om hun ikke kunne tænke sig at blive ingeniør. Men det var slet ikke noget, som eksisterede i hendes hoved. Det var jo en drengeting, siger han.
Skoleinspektør Lise Egholm på Rådmandsgadeskole på Nørrebro i København, hvor over halvdelen af børnene er tosprogede efterkommere af ikke-vestlige indvandrere, ser derimod ikke de store problemer for pigerne, når det gælder uddannelse.
- De sidder jo allerede på læge- og jurastudiet, det er kun et overgangsproblem, før de også indtager de tekniske uddannelser. Problemet ligger hos drengene, vi er ved at få en tabergeneration af drenge, og problemet er størst for de sorthårede. Det er for mig at se det største ligestillingsproblem lige nu. Hele systemet fra vuggestue og op i gymnasiet er blevet for feminint. Pigerne stortrives, men skolen er blevet for tøset, siger Lise Egholm.
Eva Selsing mener, at det eneste reelle ligestillingsproblem i dag findes i indvandrerkredses kvindesyn.
- Men det tør feministerne ikke røre ved, siger hun.
Det tør Lise Egholm dog godt.
- Når de store indvandrerdrenge er grove over for en kvindelig lærer, slår jeg hårdt ned på det, og deres fædre får besked. I mange indvandrerkredse er de mindst 50 år, måske 100 år bagud, når det gælder synet på kvinder. Og selv om pigerne får en god uddannelse, sker det, at de kommer hjem til gryderne igen, så der er nogle kampe, der skal tages. Omvendt møder jeg også en anden anden type familier her på Nørrebro, hvor jeg synes, at børnene mangler noget maskulint i deres opvækst. Det er disse veluddannede mødre, hvor alt er så rigtigt og så økologisk. Her er mændene blevet for fesne, siger skolelederen.
