Fotoalbum: Leonora Christina Skov så ikke sine forældre, syv år, efter hun var sprunget ud som lesbisk, for det ville de ikke acceptere. Allerede fra hun var 13 år, var hun forelsket i sine lærerinder, og hun havde plakater på væggen med Sabrina i stedet for New Kids on the Block


1. Dårlig samvittighed i mange år

Kun når der var gæster, sad vi i denne fine stue med den fine plyssofa og intarsiabordet, men vi havde sjældent gæster, så den blev kun brugt, når min mormor og morfar og den øvrige familie kom på besøg et par gange om året. Min mormor tog billedet. Jeg voksede op i et meget pænt og ordentligt hjem på Bymosevej i Helsinge; et nybygget parcelhus. Det hele blev støvet af en gang om ugen. Min mor, som ikke havde nogen venner, gik hjemme med mig de første to år af mit liv. Derefter begyndte hun at arbejde som økonoma på et plejehjem. Min far var ansat i DRs licensafdeling. Det første, jeg husker, var, at jeg lå i en lift og skreg, og min mor stod på den anden side af døren og græd. Jeg tænkte, at det var min skyld, og jeg spekulerede på, hvordan jeg kunne gøre det godt igen. Jeg fik ikke nogen søskende, fordi jeg havde været sådan et frygteligt spædbarn, sagde mine forældre. Mine to første år var de værste i min mors liv, fortalte hun mig. Som voksen forstod jeg, at hun havde haft en fødselsdepression, men alle årene indtil da havde jeg meget dårlig samvittighed over at have ødelagt hendes liv.

2. Mormor truede med at dø

Her var vi i spisestuen, som mine forældre havde valgt skulle have det meget klædelige brune tapet, og her var vores gæst, min mormor, på besøg. Det tapet blev siddende, til jeg var 14, og vi så Matador på tv og kunne se, at det var det samme, som familien Varnæs havde, så blev det skiftet til noget lysere. Min mormor var en meget hjertelig kvinde, som jeg var glad for. Godt begavet og med mange talenter. Hun døde i 2012. Det skulle man ikke ha’ troet, for hun truede med at dø, fra hun var fyrre, på grund af sit dårlige hjerte. Det var alligevel godt, hun holdt ud til hun blev 98. Hun var mest ved at dø om søndagen, når hun kedede sig, og når hun ikke fik sin vilje og blev indlagt. Til alles overraskelse døde hun ikke engang af dårligt hjerte, men af mavekræft. Hun var mistænkt for at overdrive sit dårlige hjerte, for da min mor fik brystkræft, fik min mormor endnu flere problemer med hjertet. Hun støttede mig meget i, at jeg ville skrive, og da hun var død, kunne jeg se, at hun havde købt alle de aviser, jeg havde været med i, og klippet artiklerne ud.

3. Troede på Gud

Konfirmationsbilledet her blev taget hos Foto 007 i Helsinge af Vagn Sangil. Det var rimeligt kikset, for jeg havde glemt mine halvhandsker og min salmebog derhjemme. Og endda et kniplet lommetørklæde. Da jeg opdagede det, brød min mor grædende sammen ude i kulissen. Jeg var lige blevet sat ind og skulle sidde og smile, mens min mor tudede ude bagved. Det var helt forfærdeligt, jeg havde så dårlig samvittighed over det. Til min konfirmation fik jeg fik en sprogrejse af mine forældre til Brighton, og et Sony stereoanlæg med cd-afspiller af min mormor. Jeg var troende. Min mormor var indremissionsk, og jeg voksede op med den kristne tro. Hun havde læst Bibelen for mig, så jeg var meget bibelstærk. Jeg synes, der, er nogle gode grundsætninger i bibelen om at elske sin næste og at være et ordentligt menneske.

4.  Hjalp ikke med nøgne mænd

Jeg indså, at jeg var langt mere interesseret i piger end i drenge, da jeg var omkring 13 år. Jeg havde en veninde, der hed Shirley, og hun var virkelig vild med drenge, før hun var 13, og hun ville ha’, vi sammen skulle løbe efter dem ude i skolegården og kigge på dem. Jeg syntes, det var kedeligt. Jeg havde plakater med Samantha Fox og Sabrina på væggene derhjemme. Shirley syntes, det var virkelig mærkeligt. Jeg kunne godt se problemet og tapetserede en hel skabslåge med billeder af nøgne mænd, billeder fra firserne med mænd med bar overkrop. Jeg håbede, at hvis jeg kiggede nok på dem, ville jeg en dag begynde at interessere mig for dem. Det hjalp ligesom ikke rigtigt. Jeg var heller ikke interesseret i boyband som New Kids on the Block. Jeg ville hellere høre Belinda Carlisle. Jeg var vild med Sabrina. Jeg er ret sikker på, det er medfødt, jeg kan ikke se, hvordan det ellers skulle være sket. Jeg var ikke varm på nogen af mine veninder, men på et par lærerinder. Vil ikke nævne navne, men adskillige af dem syntes jeg var meget begavede og overjordiske.

5. Shirley faldt død om

I 1991 var min veninde Shirley og jeg til koncert med Michael Learns to Rock i Frederiksværk. Jeg havde lige fået en kobberskylning hos Elitefrisøren i Helsinge og købt ny bodystocking nede hos Bettina Mode, så jeg kunne se ordentlig ud til koncerten. Det var meget tragisk med min veninde Shirley, hun døde, da hun var 19, da hun faldt om på en trappe. Vi fandt aldrig ud af hvorfor. Hun havde taget et sabbatår. Mens jeg læste psykologi i København, var hun i Spanien på sprogskole, hvor hun pludselig faldt død om. Hun blev obduceret, men de kunne ikke finde dødsårsagen. Det var et hårdt slag for mig.

6. Mente jeg havde en god fantasi

Jeg havde ikke kun de briller på for at se klog ud. Jeg burde bruge briller eller kontaktlinser i dag, men jeg bruger ingen af delene. Vi fik meget tidligt computer i min familie, fordi min far arbejdede i DR, så vi havde én, fra jeg var 12 år, i 1988. Da begyndte jeg at sidde og skrive fire manuskripter, der aldrig blev udgivet. Et af dem handlede om en pige, der begik selvmord, og efter hun var død, fandt hendes forældre ud af, at de i virkeligheden elskede hende. Jeg sad og genlæste det fornylig. Kommaerne stod virkelig godt, for min far havde læst korrektur på det. Men han mente ikke, han skulle tage et alvorsord med mig om det. Jeg tror, han syntes, jeg virkelig havde en god fantasi. Udover det havde jeg dengang 160 pennevenner i 100 lande og spillede trompet i Helsinge Brass Band.

7. Min kæreste tænkte, jeg måtte være lesbisk

Her var jeg 19 og lige flyttet hjemmefra og boede på Otto Mønsteds Kollegium i København. Jeg var blevet kæreste med min nabo, der hed Jesper – jeg har haft mange mandlige kærester. Jesper var god til at fotografere og fremkalde, og her havde jeg lige det look, jeg ville ha’, med nyt tøj fra H&M. Og jeg måtte nu have løst hår. Det havde jeg ikke måttet, da jeg boede hjemme. Jesper var den, der en dag kom ind på mit kollegieværelse og lagde en seddel på mit skrivebord. Han havde ringet til Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske og havde fundet en lesbisk bar, hvor jeg burde komme. Han troede mere, det var et sted for mig. Det havde han jo ret i. Det år sprang jeg ud.

8. Det hele eksploderede

Jeg blev kæreste med Ingrid, som er præst og ti år ældre end mig, og her sidder vi så i min lille lejlighed i Norgesgade. Da jeg sprang ud, eksploderede det hele, mine forældre ville ikke se Ingrid, jeg skulle komme hjem alene og foregive at være single. Min mor ville dø og sagde, at hun ikke længere havde en datter. Og hun ville ikke forlade huset, fordi alle nu sikkert ville tale om hende i Helsinge. Det var helt forfærdeligt. Jeg nægtede at komme hjem og påstå, jeg var single. Derfor så jeg dem ikke de næste syv år. Det var en lettelse, til dels, fordi de havde været så kontrollerende, men jeg var ekstremt plaget af skyldfølelse, for min mormor ringede dagligt og fortalte, hvor dårligt min mor havde det på grund af mig. Hvordan hun var lige ved at dø. Hvordan min mormor ikke troede, hun klarede den. De mente, det havde været bedre, hvis jeg var blevet narkoluder. Der blev sagt mange ting. Det var svært at ha’ et liv.

9. De lesbiske kunne slås

Her var jeg hos min veninde Jannie, som var og er en pragtfuld person. Det her er efter, at Ingrid og jeg var gået fra hinanden, hvor jeg havde en fase, hvor jeg syntes, det var sjovt at gå med herretøj iført paryk i København. Jeg gik på bar i det antræk, som jeg syntes var flot, og andre gange som dragqueen. Jeg gjorde det for at finde min identitet, for jeg havde enormt svært ved at relatere til de lesbiske, for mange af dem var ekstrem maskuline, og jeg følte mig ikke sådan. Jeg skulle ikke ha’ hanekam og skovmandsskjorte. Jeg passede bedre ind sammen med transpersonerne. Som også var meget mere accepterende over for mig, når jeg kom i byen. De lesbiske så mig aldrig, de kiggede den anden vej, fordi de troede, jeg var heteroseksuel. Jo, nogle lesbiske kan slå hårdt. Baren Babooshka lukkede simpelthen, fordi de lesbiske kom op at slås hver weekend. Og de ville ikke købe alkohol, de havde den med hjemmefra i tasken, så de sad og pimpede. Det var så ringe. Når jeg kom ind, spurgte folk i baren mig, om jeg var sikker på, at jeg ikke var gået forkert, for det her var altså en lesbisk bar. Og det var jeg jo tydeligvis ikke. Men det med at gå i herretøj, det stoppede. Jeg følte mig ikke magtfuld med det på.

10. Havde ikke råd til mad

I 2003 boede jeg stadig i min lille lejlighed i Norgesgade og havde valgt at male væggene røde som i et bordel. Der tog jeg en selfie. Man kan se, jeg var meget tynd, jeg tabte mig 15 kilo, mens jeg skrev min debutroman Rygsvømmeren, fordi jeg ikke havde råd til mad, desværre. Der var 600 kr. om måneden til mad. Jeg havde ikke nogen penge tilbage. Jeg spiste yoghurt og dårlige boller og kaffe fra Netto, det levede jeg af i ni måneder, mens jeg skrev den bog. Bogen handlede om en skizofren kvinde, der rendte rundt og brændte København ned til jorden. Ikke så overraskende slog den bog ikke bredt an. Den handlede om alle mine egne følelser, min vrede og raseri.



11. Forelsket i Annette i årevis

Her havde Annette og jeg lige mødt hinanden, og vi var lige blevet kærester, man kan se, jeg er rimeligt happy. Jeg havde været forelsket i hende i flere år, men hun var sammen med en anden. Gudskelov stak den anden af med en lesbisk barejer fra Lesbos. Der gaflede jeg Annette, og hun syntes, jeg var alt for ung – 22 år yngre. Hun var ikke glad for det i begyndelsen. Nu har vi været sammen i 15 år.