Engang var det at være adelig typisk lig med at være en af landets rigeste. Sådan er det ikke længere. Men to grever og en baron skiller sig alligevel ud med formuer på over én milliard kroner. BT har set nærmere på Danmarks rigeste adelsmænd.

Den ene er kendt for at investere i Joe & The Juice. Den anden skabte sit eget modefirma. Og den tredje ejer mere jord end nogen anden privatperson i Danmark.

Mens adelige titler som greve, lensgreve, baron, grevinde, komtesse eller baronesse engang automatisk var lig med store slotte, godser og en kæmpe formue, så ser virkeligheden i dag helt anderledes ud for mange af Danmarks adelige, som hverken har samme magt og ofte heller ikke samme formue som før i tiden.

Tre danske adelsmænd skiller sig dog ud og har næppe søvnløse nætter grundet økonomiske kvaler. Baron Johan Wedell-Wedellsborg, lensgreve Bendt Tido Wedell samt greve Harald Holstein Holsteinborg tilhører nemlig landets allerrigeste med formuer på over en milliard kroner.

Det beskriver forfatter og journalist Søren Jakobsen i sin nye bog ’Overklassemagt’, der handler om overklassen og dens magt i samfundet. Søren Jakobsen har i mange år fulgt den danske overklasse og forskellige velhavende familiedynastier.

»For første gang har vi i Danmark tre adelsmænd, der er milliardærer,« fortæller forfatteren til BT.

Harald holstein Holsteinborg og bror. stifter af Noa Noa.
Harald holstein Holsteinborg og bror. stifter af Noa Noa. Foto: Erik Refner
Vis mere

De tre adelsmænds økonomiske succeser er temmelig bemærkelsesværdige i en tid, hvor mange adelige har stået frem i medierne og fortalt, hvor store problemer de har med at få økonomien til at hænge sammen på de godser eller slotte, som har været familiernes eje i generationer.

At det netop er baron Johan Wedell-Wedellsborg, lensgreve Bent Tido-Wedell samt greve Harald Hostein Holsteinborg, der klarer sig økonomisk bedst blandt de adelige, er der dog en særlig grund til. De tre adelsmænd har nemlig klaret sig nemlig særdeles godt erhvervslivet.

Grev Harald Holstein-Holsteinborg er den eneste af de tre, der sammen med sin bror har en formue så stor, at de sammen når ind på Berlingske Business liste over Danmarks rigeste. I september blev deres fælles formue vurderet til at være på 1,4 milliarder kroner, hvilket gav dem en plads som nummer 81.

Grevebrødrene har skabt en stor del af formuen på tøjkæden Noa Noa, som de startede fra bunden og gjorde til en verdensomspændende succes. De har tidligere afsløret, at en del af årsagen til succesen var en sparsommelig tankegang – også efter, at de var blevet milliardærer.

»Vi flyver stadig ikke business, og vi bor stadig på de billigste hoteller. Men det kan godt være, man vælger en lidt dyrere rødvin til aftensmaden om lørdagen,« har de fortalt i et interview med Berlingske.

I 2007 solgte greve-brødrene Noa Noa, hvilket gjorde dem stenrige. Siden er det gået ned ad bakke for tøjkoncernen, mens brødrenes økonomi tilsyneladende har det fint. Ifølge Søren Jakobsen er Harald Holstein-Holsteinborg den rigeste af de to brødre.

Ser man på de adelige enkeltvis er det dog baron Johan Wedell-Wedellsborg, der ser ud til at trække det længste strå med en formue over en milliard kroner. Han er endnu ikke kommet i det fornemme selskab på listen over Danmarks 100 rigeste, men ifølge Berlingske Business ligger han kun lige uden for listen og har god mulighed for snart at gøre sit indtog.

Johan Wedell-Wedellsborg er nære venner med kronprinsparret. Her ses han ved prinsesse Isabellas dåb sammen med sin kone, baronesse Rebecca Wedell-Wedellsborg (tv).
Johan Wedell-Wedellsborg er nære venner med kronprinsparret. Her ses han ved prinsesse Isabellas dåb sammen med sin kone, baronesse Rebecca Wedell-Wedellsborg (tv). Foto: Henning Bagger
Vis mere

Johan Wedell-Wedellsborgs formue er bemærkelsesværdig, da han stort set har skabt den selv i en branche, som ellers har det svært – nemlig som skibsreder.

»Johan arvede faderens gamle rederi Weco fra sin far, som ikke var en særlig stor forretningsmand. Faderen blev kendt for at miste familiens andel af stormagasinet Magasin. Men Johan har siden formået at genrejse familiens forretningsimperium,« fortæller Søren Jakobsen.

Ud over shippingimperiet Weco Group har Johan Wedell-Wedellsborg også tjent penge på at investere i juice-kæden Joe & The Juice. Desuden har han gjort sig bemærket ved at købe årets dyreste villa i 2015.

Danmarks tredje stenrige adelsmand er lensgreve Bendt Tido Wedell, der er Danmarks næststørste jordbesidder efter Aage V. Jensens fonde. Dermed er han den privatperson i landet, der ejer mest jord. Godserne Wedellsborg på Vestfyn samt Frijsenborg i Østjylland er blandt hans besiddelser. Lensgreven er desuden involveret i flere store landbrugsvirksomheder, blandt andet i De Fem Gaarde, hvor de to andre medejere er prins Joachim samt Danmarks andenrigeste mand Anders Holch Povlsen.

Modsat de to andre adelsmænd kan Bendt Tido Wedell dog ikke bryste af selv at have skabt det meste af formuen, da han har arvet det meste i en alder af blot syv år, da hans far, lensgreve Tido Wedell døde. Dog varetog hans mor, den nu afdøde lensgrevinden Irene Wedell, driften af godserne, indtil sønnen havde uddannet sig og selv var klar til at overtage.

Bendt Tido Wedells familie er nære venner af kongehuset. Her ses dronning Margrethe og prins Henrik ved Bendt Tido Wedells mor, lensgrevinde Irene Wedells, bisættelse.
Bendt Tido Wedells familie er nære venner af kongehuset. Her ses dronning Margrethe og prins Henrik ved Bendt Tido Wedells mor, lensgrevinde Irene Wedells, bisættelse. Foto: Sonny Munk Carlsen
Vis mere

Selv om deres adelstitler uden tvivl har åbnet nogle døre for dem – især socialt – så er det næppe adelstitlerne, der har gjort, at især baron Johan Wedell-Wedellsborg og greve Harald Holstein Holsteinborg har klaret sig så succesfuldt i erhvervslivet.

For det er yderst begrænset, hvad man kan bruge en adelstitel til i dagens Danmark. Det forklarer Jes Fabricius Møller, der er ekspert i adel og historiker fra Københavns Universitet.

»Officielt har adelen ingen rolle i dag. Enkelte af familierne er fortsat meget rige - oftest takket være store jordejendomme. Og enkelte af dem har stadig gode forbindelser blandt andet til kongehuset, og det giver jo en vis indflydelse og prestige. Men som helhed er adelen kun adelig, fordi de er i familie med nogen, der er det,« siger han.

Med indførslen af Grundloven i 1849 mistede den danske adel sine privilegier, og da man i 1919 indførte lensafløsningen, hvor blandt andet en del af godsernes jorde blev solgt fra, mistede de store godser også en del af den politiske og økonomiske magt, de havde.

»Siden 1849 har de adelig ikke haft nogen særlige privilegier – ikke andet, end hvis man arver en formue. Men man ser jo stadig, at de fra tid til anden findes bedragere, der opfinder en eller anden adelstitel for at udgive sig for at være meget rige eller snyde. Så på den måde kan vi konstatere, at folk stadig går meget op i adelen,« forklarer historikeren.

Andre læser også