I filmen ’Adoptionens pris’ ser man, hvordan de biologiske forældre i Etiopien modtager penge i forbindelse med bortadoptionen af deres to børn. Penge der ikke burde falde i deres hænder, men adoption er en millionforretning,og det kan være svært at styre, hvor pengene ender.
Merete Laubjerg, der forsker i international adoption ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet har for 2011 undersøgt, hvor mange millioner, de danske adoptionsbureauer omsatte for.
- Vi har fundet ud af, at der sidste år blev brugt omkring omkring 60 mio.kr. på 338 adoptioner sidste år, siger hun.
Det giver en gennemsnitlig omkostning for en adoption på 177.500 kroner. Penge som adoptivforældrene betaler i gebyrer for en adoption. Beløbet kan svinge alt efter, hvor i verden barnet kommer fra. For eksempel koster det i omegnen af 135.000, at adoptere et barn fra Etiopien. Dertil kommer rejseudgifter.
Børn på markedet
De mange tusind kroner går til udgifter i udlandet og i Danmark i forbindelse med hjemtagelsen af barnet. Det er blandt andet gebyrer til myndighederne i barnets hjemland, udgifter til oversættelse af dokumenter, honorarer til kontaktpersoner og lægeundersøgelser. De mange millioner, som adoptioner genererer, er i følge Merete Laubjerg et problem:- Det betyder, at dem der modtager pengene sørger for, at der er børn på markedet, når der er så mange penge i omløb, siger hun.
Internationale konventioner skal sikre, at pengene ikke bliver brugt til at misbruge adoptivbørnene og deres biologiske forældre, men det er langt fra billedet fortæller generaldirektør i Unicef Steen M. Andersen.
- Der må ikke være noget økonomi ud over de reelle omkostninger, der er forbundet med adoptionen, men det er selvfølgelig en bred formulering. Og det, der er sagen omkring denne adoption er, at der blev betalt nogle penge til forældrene, og det er ganske enkelt forkert. For så nærmer det sig bestikkelse, siger han.
