Det danske beredskab, der skal rykke ud ved en oliekatastrofe, er for dårligt udrustet. Derfor kan de ikke klare større udslip.
Sker der et olieudslip ved skibsulykker, som truer de danske kyster, er det meningen, at de danske miljøskibe skal forhindre det. Men det kan de bare ikke, fordi de er for dårligt udrustet. Derfor kan de ikke bruges i en oliekatastrofes indledende fase. Det skriver dr.dk.
Forsøger miljøskibene at komme tæt på, risikerer de at eksplodere, og mandskabet kan blive forgiftet.
Derfor kan skibene Gunnar Seidenfaden og Gunnar Thorson kun »bekæmpe en ufarlig olieforurening«, indrømmer Forsvarskommandoen i en intern rapport, som DR har fået aktindsigt i.
Grunden er, at skibene ikke kan lukkes tæt, så derfor kan giftige dampe fra udslip af eksempelvis fuelolie eller råolie skade mandskabet, og elektriske installationer kan påvirkes så voldsomt, at de sprænger i luften.
Manglerne gør, at beredskabet langt fra fungerer optimalt, erkender miljøskibenes kaptajner.
- Hvis vi kommer ud til et kemikalieudslip eller olie, som vi ikke kender indholdet af, så er jeg nødt til at melde til søværnets operative kommando, at det er en opgave, jeg ikke kan påtage mig, fordi det sætter besætningen i fare, fortæller kaptajn Øivind Bach på skibet Gunnar Seidenfaden til dr.dk.
- Der er risiko for, at der kommer oliedampe ind i skibet, selvfølgelig til fare for besætningen, siger han.
Heller ikke hverken elektrisk eller maskinelt er skibene sikre nok til at bevæge sig blandt de giftige dampe, forklarer Jens Kim Jensen, kaptajn på miljøskibet Gunnar Thorson
- I værste fald kan man opnå en eksplosion, hvis man alligevel gør det, siger han til dr.dk.
- Det er sådan, at enten driver olien ind på stranden, eller også slår vi folkene ihjel, mens vi forsøger at gøre noget, fortæller Kasper Thomassen, der indtil for nyligt var kaptajn på det mindre miljøskib Mette Miljø, der ligeledes har betydelige mangler. I protest har han forladt sin stilling.
