Foto: Michelle Hviid

Min søn, som er flyttet hjemmefra, var den anden dag på besøg hjemme hos mor og hendes kødgryder. (Jøsses, hvor vi, hans lillesøster og mig, savner ham).

Jeg havde været ude dagen før og havde slået et sjældent hul i alle regler om, at man bør sove om natten, især hvis man er 45 år. Jeg havde festet igennem, danset på bordene og drukket shot, og nu var det dagen derpå. Og jeg havde ikke tømmermænd, men jeg havde en bodyage på ca. 100 år.

Jeg sad og hyggede mig med ungerne, da mine nye pressebilleder tikkede ind på min telefon. De var vanvittigt gode. Viste mig i mega tjekket (synes jeg) leopardmønstret jakkesæt. På dem havde jeg en bodyage på ca. 30 år.

Min voksne søn kikkede på dem dem, sammenholdt dem med den fest, jeg lige havde fortalt om fra natten før. Så kikkede han skeptisk på mig og spurgte: ’Har du en slags midtvejskrise, mor’.

Det har så været joken siden, uanset hvad jeg gør eller ikke gør, tilskriver vi det krisen. Når han sms’er, afslutter han konsekvent med hilsenen ’God midtvejskrise’.

Forrige weekend var jeg i Østrig for at vandre lidt i nogle bjerge. Alene og alligevel sammen med en del køer med bjælder på. Dét er i hvert fald ikke min gennemsnitlige adfærd.

Mens jeg gik der og lyttede til alle bjælderne, lyden af Østrig, og stilheden fra bjergene, var der ret god tid til at tænke sig om.

Midtvejskrise ...

Er det et buldrende eksempel på panik og krise?

Jeg har haft mandekriser, småbørnskriser, skilsmissekrise, singlekrise(r), kropskriser, vægtkriser, ensomhedskrise, identitetskrise, økonomiske kriser (evigt ongoing), sygdomskrise, senvirkning-efter-sygdom-krise. Og alle de andre kriser, jeg ikke lige kan huske. Tøjkriser?

Michelle Hviid BYLINE

Faktisk er jeg en slags ekspert i kriser. Jeg har tilbragt det meste af mit voksne liv med at finde fodfæste i og mellem kriser. Derfor kan det måske godt se ud, som om jeg får en krise, når jeg i et anfald af (sjældent) overskud gør mere og især noget andet, end jeg plejer.

Men måske er jeg i midtvejslykken?

Den anden dag spurgte en vens ven ’Hvilke issues slås du med?’

Da jeg ikke svarede med det samme, fortsatte han: ’Alle slås med noget – eller lyver om det’.

Men jeg kunne ikke lige mønstre en krise.

Jeg går faktisk rundt og er ret tilfreds. Selvfølgelig vil jeg gerne elske – og elskes af – en mand, men jeg er overbevist om, at det sker. En dag.

Lige nu har jeg det godt. Jeg har samlet det op, der faldt ned. Det var en hel del.

Jeg har smidt noget ud, klinket andet, opgivet meget og især fundet fred.

Min livserfaring siger mig, at der i dette øjeblik sandsynligvis er en ny slags krise, der som en tæge, venter på at bide sig fast i mig.

Men kom bare an, dit lille svin, jeg overlever også dig ...

Indtil det lykkes den at snigløbe mig, vil jeg tillade mig at svæve lidt rundt, fri som fuglen og bare være glad og tilfreds i min midtvejslykke.

Der var i øvrigt én, der kikkede på mig i Østrig og spurgte: ’Hvordan kan du have en søn på 18?’.

– Det klæder mig at være glad.

SMS

Hitter på Facebook