Foto: Michelle Hviid

De har lige spillet Suzanne Vega i radioen ’My name is Luka’ – jeg blev helt nostalgisk.

Den er så #metoo.

Yes I think I’m okay

I walked into the door again

If you ask that’s what I’ll say

And it’s not your business anyway

I guess I’d like to be alone

With nothing broken,

nothing thrown

I en engelsktime i 7. klasse hørte vi sangen. Bagefter spurgte min lærer, hvad den handlede om.

Jeg var virkelig god til engelsk, rakte hånden op og oversatte den ordret. Så spurgte læreren: ’Ja, men hvad handler den om’.

Jeg troede, den handlede om en kvinde, der var gået ind i en dør.

Jeg har oplevet forsøg på voldtægt, mødt blottere, er blevet slået, skubbet, nevet, nedgjort, fulgt efter, raget på og ’efterforsket’ af en (i øvrigt uden grund) jaloux kæreste. Hashtagget #notme går i dag over min fatteevne. Jeg kan med min bagage ganske simpelt ikke tro, at en kvinde kan gå fuldkommen fri

En pige i min klasse rakte så hånden op. Set med voksenøjne forstår jeg i dag, at hun havde en helt anden opvækst end mig. Men dengang lå hendes hverdag langt uden for min forståelsesramme. For hun sagde noget helt sindssygt: ’Den handler om en kvinde, der vil skjule, at hun er udsat for hustruvold og har fået et blåt øje af sin mand’. Endnu mere komplet vanvittigt sagde læreren: ’Ja, dét handler den om’.

Jeg tænkte over det resten af dagen, gik på biblioteket og lånte bøger og forstod, at jeg levede i en sund og tryg boble. Mine forældre råbte nogle gange ad hinanden, men det var det vildeste, og de blev altid gode venner igen. Det gør de stadig, for om lidt har de 40 års bryllupsdag.

I en tid, hvor kvinder under #metoo står frem og fortæller om overgreb og krænkelser fra mænd, er sangen mere relevant end nogensinde før. Selv er jeg aldrig faldet for ’ham’, vi stereotypt tror kunne finde på de her ting. Altså psykopaten. Men som 45-årig har jeg fået en meget mere nuanceret oplevelse af spillet mellem mænd og kvinder.

Jeg har oplevet forsøg på voldtægt, mødt blottere, er blevet slået, skubbet, nevet, nedgjort, fulgt efter, raget på og ’efterforsket’ af en (i øvrigt uden grund) jaloux kæreste. Hashtagget #notme går i dag over min fatteevne. Jeg kan med min bagage ganske simpelt ikke tro, at en kvinde kan gå fuldkommen fri.

MichelleHviid

Til gengæld synes jeg, at det er vanvittig svært at trække grænsen for, hvornår man bliver krænket. For én mand må godt blinke til mig, og jeg håber faktisk, at han slår mig i røven. Men en anden kan give mig brækfornemmelser alene med enkelt forkert blik.

Jeg synes, det er en katastrofe at fjerne spillet mellem kønnene (og jeg savner dengang, bilerne dyttede ad mig). Men jeg respekterer, at en anden kvinde måske lige nu sidder og noterer et tilsvarende ’optrin’ på listen over sine traumatiske oplevelser.

Kan vi ikke begynde med at respektere alle udsagnene? At for én kvinde er et klap i røven en kompliment, mens det for en anden er krænkende. Kan vi ikke respektere, at for én 15-årig handler sangen om Luka om en kvinde, der er gået ind i en dør. For en anden handler den om en mor, der har fået tæsk – igen.

Kan vi ikke begynde med at anerkende, at vores egen virkelighed kun er vores egen, og bruge et par minutter på at forstå perspektivet hos de andre.

Og opdrag så jeres drengebørn til at være som min far, min storebror og min søn: De tror alle tre, at Luka er gået ind i en dør.

SMS

Hitter på Facebook