Underentreprenører skal tilbyde gældende løn- og ansættelsesvilkår, og gør de ikke det, er det en sag for det arbejdsretlige system, fastslår Metroselskabet.

Det er ikke acceptabelt med lønninger på 64 kroner i timen.

Det slår Metroselskabets kommunikationschef, Suna Haugaard, fast over for Berlingske Nyhedsbureau.

Politiken skriver tirsdag, at der er flere eksempler på, at udenlandske metroarbejdere ifølge 3F tjener ned til 64 kroner i timen.

- Det er selvfølgelig ikke acceptabelt med lønninger på 64 kr. i timen, men før byggeriet overhovedet gik i gang, vidste vi, at der kunne opstå den slags problemer med lønninger som på alle store, internationale byggeprojekter. Derfor har vi bedt vores hovedentreprenør samt underentreprenørerne om at være medlemmer af Dansk Byggeri, hvilket de også er. Det sikrer, at de sager, der opstår, kan køre i det danske, fagretlige system, og der kan blive rettet op på tingene. Så det fungerer helt efter bogen, siger Suna Haugaard.

Hun tilføjer, at det er historisk betinget, at der ikke er overenskomster i Metroselskabet. Da den første metro skulle bygges, var der brug for specialiserede stillinger, som ikke nødvendigvis passede ind i de sædvanlige overenskomster.

Men Metroselskabet stiller krav om, at entreprenører og underentreprenører skal efterleve ILO 94-konventionen, som kræver løn- og ansættelsesvilkår svarende til de lokalt gældende.

Noget tyder dog på, at det ikke altid bliver overholdt. Ifølge Politiken er der verserende eller afsluttede sager med fire udenlandske underentreprenører på metrobyggeriet om løn- og ansættelsesvilkår. I begyndelsen af januar afgøres en voldgiftssag mellem 3F og en italiensk underentreprenør. Kort før jul indgik 3F desuden forlig med et polsk vikarfirma, der har betalt en bod på 140.000 kroner samt efterbetalt omkring 400.000 kroner i manglende pension til 46 polske arbejdsmænd.

Fra flere sider i fagbevægelsen er man forundret over fraværet af overenskomster. Næstformand i LO, Lizette Risgaard, kalder det paradoksalt, at der mangler overenskomster i et offentlig ejet selskab.

- Man skal altid selv gøre det, man siger. Det sender et forkert politisk signal, når regeringen siger, at man støtter op om den danske model, vil bekæmpe social dumping og bakker op om overenskomster. Så er det paradoksalt, at man ikke sørger for, at der er overenskomster i 100 procent offentligt ejede selskaber, siger hun til Politiken.

Hverken transportminister Henrik Dam Kristensen (S) eller overborgmester Frank Jensen (S) har over for Berlingske Nyhedsbureau ønsket at kommentere sagen.