Glem kælketure og sneboldkampe. Meteorologerne regner med, at vinteren bliver mild og snefattig.

Villaejere med hjørnegrunde og landets kommuner vil elske det, men børn og skientusiaster bliver ulykkelige: Meteorologerne forudser en mild vinter uden ret meget sne.

Efter to ekstremt lange, kolde og snerige vintre bliver det en varm og snefattig vinter i 2012. Ifølge DMI's nyeste prognose fredag forventes det, at temperaturen bliver 1,8 grader, og det er 0,5 grader varmere end normalt i december, januar og februar.

I store dele af Sverige forventes det, at det bliver hele tre grader varmere end normalt. I det mindste hvis man skal tro Meteorologisk Institut i Oslo, Norges svar på DMI.

Sæsonprognosen bygger på 40 forskellige prognoser fra det europæiske meteorologiske center ECMWF i Reading i Storbritannien.

- Der er stor spredning i de 40 prognoser. Men hovedparten viser en top på omkring 1,5 grader over normalen, siger meteorolog Jesper Rasmussen, DMI.

- Og vi har en formodet mistanke om, at vi får ret. Flere ting peger i den retning, men der kan altid komme noget ind fra siden, der vælter det hele, siger han.


snestorm


Også i store dele af Sverige forventes det, at det bliver hele tre grader varmere end normalt. I det mindste hvis man skal tro Meteorologisk Institut i Oslo, Norges svar på DMI.

Sæsonprognosen bygger på 40 forskellige prognoser fra det europæiske meteorologiske center ECMWF i Reading i Storbritannien.

Også det amerikansk    e vejrinstitut WSI regner med, at vinteren bliver varmere end normalt i hele Norden, skriver aftonbladet.se.

WSI er privatejet og bygger sine prognoser delvis på andre analyser end de statsejede vejrcentre i Europa.

Blandt andet følger man nogle forhold mellem høj- og lavtryk over Atlanten, altså de enorme vejrsystemer, som i høj grad styrer vintervejret i Skandinavien.

I den langtidsprognose, som chefmeteorolog Todd Crawford præsenterede for nogle uger siden, skriver han:

- Tilstanden i havet på den nordlige halvklode er næsten identisk med tilstanden i oktober 2008, hvor vinteren var moderat kold.

- Så selv om vi regner med endnu en kold vinter i Storbritannien og Vesteuropa, så tror vi, at vinteren kommer til at ligne vinteren 2008-2009 mere end vinteren 2010-2011.

Todd Crawford forventer, at den værste kulde rammer Vesteuropa i december og januar, og at afslutningen på vinteren bliver betydelig mildere.

DMI skriver på sin hjemmeside: Bemærk, at ECMWF's sæsonprognose ikke forudsagde de to seneste kolde vintre tilfredsstillende for Danmarks vedkommende.

Lad det være et håb for mennesker, der elsker sne og kulde.



Her kan du i øvrigt se, hvordan du gør bilen vinterklar: