DR kan ikke nægte at give offentligheden indblik i det millionstore budgetskred, der skete ved Eurovision 2014, med henvisning til radio- og fjernsynsloven, vurderer mediejurist Oluf Jørgensen.

DR kan ikke nægte at give offentligheden indsigt i de dokumenter, der kan belyse, hvorfor budgettet for Eurovision 2014 skred med 77 millioner kroner.

Det vurderer mediejurist og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen, efter DR med henvisning til en paragraf i radio- og fjernsynsloven nægter at udlevere dokumenterne.

Formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) siger til Politiken, at politikerne i regionen ønsker alle dokumenter i Eurovision-skandalen fremlagt, men at DR nægter. DR bruger ifølge avisen lovens paragraf 86, stk. 1, som siger, at »sager og dokumenter vedrørende DRs programvirksomhed og forretningsmæssige forhold er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen«, som undskyldning.

Men den går ikke, mener Oluf Jørgensen:

»Bestemmelsen er en særlig undtagelse fra aktindsigt, der i sin tid blev indført af hensyn til informations- og ytringsfrihed i forbindelse med programvirksomhed, fordi andre medier ikke må få aktindsigt i redaktionelle processer,« siger han og fortsætter:

»Men i denne her sag er der hverken hensyn at tage i forhold til ytringsfrihed, redaktionelle processer eller kildebeskyttelse. Den store interesse her handler om ombygningen af B&W-hallerne, da det var dér, budgettet virkelig skred. Og så er det altså en byggesag, som er omfattet af offentlighedsloven.«

DR havde ansvaret for selve showet, mens Wonderful Copenhagen, Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Refshaleøens Ejendomsselskab gennem Projektselskabet ESC 2014 stod for blandt andet ombygningen.

»Byggesagen har ikke noget med DR at gøre. Den er Projektselskabet og Københavns ansvar,« siger DRs ansvarlige for afviklingen af Eurovision, Pernille Gaardbo, til Politiken.

Men den udmelding gør blot situationen endnu mere uforståelig, mener Oluf Jørgensen:

»I så fald er det jo bare endnu mere mystisk, at DR ikke vil udlevere dokumenterne, hvis de mener, at byggesagen slet ikke har noget med dem at gøre,« siger han.

Et andet argument for, at DR ikke kan bruge paragraf 86 som begrundelse, er, at udgifterne holdes i et samarbejde, mellem DR, Region Hovedstaden, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune og Refshaleøens Ejendomsselskab, påpeger Oluf Jørgensen:

»Det viser jo netop, at det ikke er en sædvanlig redaktionel proces. Alene af den grund, at regionen er involveret, så siger det næsten sig selv, at der skal være offentlighed omkring det,« siger han.

Oluf Jørgensen mener desuden, at det ikke kun er DR, der er på afveje. For hvis Region Hovedstaden vitterligt ønsker at få sagen frem i lyset, er der ikke noget, der holder den tilbage, mener han:

»Når Sophie Hæstorp Andersen siger, at regionen ønsker åbenhed, men at DR forbyder den at udlevere dokumenterne, så virker det underligt. Der gælder jo ikke nogen tavshedspligt her, så regionen kan sådan set være ligeglad med, hvad DR siger,« vurderer mediejuristen.