Lampefirmaet Hesalight står mod hårde anklager, og ifølge professor Frank Thinggaard, er det en af de største kendte sager om regnskabsmanipulation i Danmark.

Det skriver Finans.dk.

I 2016 gik lampefirmaet Hesalight konkurs. Og nu er stifteren og den administrerende direktør, Lars Nørholt, tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, dokumentfalsk af særlig grov karakter, madatsvigt af særlig grov beskaffenhed samt momssvigt af særlig grov karakter.

Lars Nørholt er også beskyldt for at have brugt firmakortet til at købe tre spanske ejendomme, udbedret skader på sin villa på Frederiksborgvej ved Roskilde for 9 millioner kroner samt betalt 29.000 kroner for en kjole fra mærket Louis Vuitton.

Professor i eksternt regnskab ved Aarhus Universitet, Frank Thinggaard, fortæller til Finans.dk, at hvis Lars Nørholt ender med at blive dømt, vil der være tale om én af de helt store skandaler i dansk erhvervsliv.

I anklageskriftet i sagen, står der blandt andet, at Hesalight i regnskabet for andet halvår af 2014 havde millionindtægter på baggrund af falske ordrer med blandt andet Starbucks Europe på 365 millioner kroner. Med disse falske ordrer, er der blevet sendt falske kontrakter til virksomhedens revisor, som dermed er brugt til at opnå en blank revisorpåtegning - altså skrev virksomhedens revisor ud fra firmaets økonomi, under på, at virksomhedens årsregnskab giver et retvisende billede.

»Det er meget hårde og kontante anklager, der fremgår af anklageskriftet. Et gennemgående ord i anklageskriftet er ”…af særlig grov karakter.” Som regnskabsmand er det sjældent, at man møder anklager om misvisende regnskaber, hvor omsætningen skulle være baseret på falske kontrakter, hensigtserklæringer samt indgåede kontrakter, hvor man ikke kendte kontraktsummen. Sagen hører til i gruppen af de største kendte sager om regnskabsmanipulation i Danmark,« siger Frank Thinggaard til Finans.dk.

Hesalight har også formået at sælge virksomhedsobligationer til de danske pensionskasser, Pensam, Pensiondanmark og Danske Capital, for omkring 600 millioner kroner. Det har de gjort ved at indtægtsføre ordrer, der i virkeligheden ikke var økonomisk dækning for. Alle investorer har mistet sine penge.

Lars Nørholt nåede også, inden firmaet i 2016 gik konkurs, at få ansat en i Hesalight til at aflede penge fra to italienske kommuner uden om virksomheden.

Politiet vil have konfiskeret aktiver for i alt 63 millioner kroner, da Lars Nørholt også har brugt Hesalights penge privat, og han har snydt statskassen for manglende moms på 17 millioner kroner.