Hvordan er hverdagen for nogle af de syrere, som har fået asyl i Danmark? Vi har været på besøg på en sprogskole og talt med to af dem.

»Banko, banko, bankoooo!«

En ung, syrisk fyr rejser sig og bryder ud i høj latter. Han er på vej op til klasselokalets kateder for at hente den lille pakke, han har vundet som gevinst for at have fået pladen fuld. Men han bliver hurtigt sendt tilbage til sin plads, for man kan ikke få sin gave, før man har gjort sig fortjent til den. Han sætter sig ned på sin stol med et suk og kæmper sig gennem tallene fra bankopladen.

»Seks.. halvfjerds… Nej! Seks-halv-og-treds,« stammer han sig igennem, mens han forsøger at køre hånden gennem sin voksprægede frisure.

»Seks-OG-halvtreds,« siger læreren hjælpende, der smiler skævt og vinker ham op til sig, så han kan få sin præmie.

Lotteriet finder sted i et lille lokale på fjerde sal på en sprogskole i Hellerup.

Morgenens vejrprognose lød på ‘regn, blæst og med risiko for hagl,’ selvom kalenderen påstår, det er forår. Den deprimerende grå himmel påvirker dog ikke stemningen her, hvor der er højt humør.

Der sidder 30 flygtninge primært fra Syrien og Eritrea, der alle fokuserer på de tal, som dansklæreren langsomt og tydeligt råber op.

»Jeg har også banko,« lyder det en kende mere diskret fra en kvinde, der smiler genert, mens hun gennemgår sine vindertal.

»Jeg vil bare gerne i arbejde«

Kvindens navn er Huda Ayash, og hun er syrisk flygtning. Det er ikke let at aldersbedømme hende, da hun er dækket til af et tørklæde og en lang frakke, men hendes varme øjne og smilerynker giver hende et ungdommeligt udtryk.

Huda Ayashs datter flygtede alene til Danmark fra Syrien som 14-årig. Nu er datteren 16 år, og Huda, hendes mand og deres to resterende børn kom til Danmark for to måneder siden.

»Vi har ikke et godt liv, men vi har det okay,« siger Huda Ayash og forklarer, at det er svært at få hverdagen til at hænge sammen rent økonomisk.

Sidste år indførte regeringen løbende stramninger på forskellige områder, der påvirker udlændinge. Blandt andet vedtog de en ny integrationsydelse i samarbejde med K, LA og DF, der halverede den sats, flygtningene førhen fik udbetalt.

Huda Ayash og hendes familie har fået hjælp af kommunen til at finde en lejlighed, hvilket hun sætter stor pris på. Men lejligheden er tom, og de er kommet til Danmark med absolut ingenting.

»Vi har brugt pengene til at købe lidt møbler til lejligheden,« forklarer hun og siger, at det så småt begynder at føles som et hjem, hvor man kan leve.

Huda Ayash vil måske gerne tilbage til Syrien en dag, når krigen er slut, men hun kan sagtens forestille sig, at hendes børn vil blive i Danmark. Lige nu har familien en midlertidig opholdtilladelse.

Huda Ayash er syrisk flygtning. Her sidder hun på sin sprogskole, hvor hun netop har bestået sin første modultest i dansk Foto: Adina Stroe Ren
Huda Ayash er syrisk flygtning. Her sidder hun på sin sprogskole, hvor hun netop har bestået sin første modultest i dansk Foto: Adina Stroe Ren
Vis mere

En opholdstilladelse i Danmark gives for højst et år og efter tre år for højst to år ad gangen.

»Mine børn elsker Danmark. Alt, hvad de husker af Syrien, er krig. Intet før det,« fortæller hun.

Dagen forinden var klassen til deres første danskprøve. Af samme årsag er der kursusafslutning med banko efterfulgt af buffet bestående af kursisternes hjemmelavede retter. Huda Ayash er glad for danskundervisningen, men hun forklarer, at det er hårdt at starte forfra.

»Jeg er ikke helt ung længere,« siger hun og griner blidt. Men hendes ansigts folder falder hurtigt tilbage på deres mere bekymrende plads, hvorefter hun siger:

»Jeg vil bare gerne i arbejde.«

»Jeg bliver først rigtig glad, når min familie kommer hertil«

De sidste bankopræmier er delt ud og efter et musikalsk indslag med eritreansk guitarspil og en syrisk fællessang, kaster klassen sig over den medbragte menu.

I det bagerste hjørne af lokalet står Mohamad og skænker rød Fanta til alle ved bordet, hvorefter han løber op og henter fadene fra buffeten, så de andre ikke behøver rejse sig.

»Han er altså en rigtig gentleman,« siger en frivillig såkaldt ‘venligboer’, der kender Mohamad privat, og som er tilstede i dagens anledning.

Mohamad er flygtet fra Syrien og ankommet til Danmark for ti måneder siden. Han tør ikke stå frem med efternavn, fordi han og hans familie er forfulgt i Syrien. NetAvisen kender hans fulde identitet. Hans kone og tre børn er stadig i Syrien, og de venter på familiesammenføring.

»Jeg satser på, de kommer herop inden for det næste halve år,« siger Mohamad håbefuldt.

Det er nok ikke realistisk, hvis man tjekker reglerne på Udlændingestyrelsens hjemmeside nyidanmark.dk. Her står, at det “normalt er en betingelse for at opnå familiesammenføring, at den herboende forælders opholdstilladelse er blevet forlænget efter de første 3 års ophold. Det betyder, at der normalt først kan gives familiesammenføring efter 3 år.”

Mohamad er glad for at være i Danmark og ser sig selv leve resten af sit liv her, selvom han ligesom Huda finder det udfordrende at få pengene til at række.

»Jeg får lidt penge af kommunen, men det er svært at få det til at løbe rundt, når jeg også skal betale husleje, have mad og tøj. Det er faktisk nærmest ingenting, jeg har tilbage, forklarer Muhamed, der som enlig flygtning modtager et beløb, der svarer til udeboende SU, som er 5.945 kroner om måneden.«

Mohamad bestod gårsdagens modultest, der er den første ud af seks, kursisterne skal bestå for at blive taget i betragting til at kunne søge om permanent opholdstilladelse. Han er tydeligt taknemmelig for sin tilværelse, men det er ikke svært at aflæse en sorg i hans blik.

»Jeg har det fint i Danmark, men jeg bliver først rigtig glad, når min familie kommer hertil. Jeg er kommet til Danmark for at arbejde og få et liv med min familie i et land med fred og glæde.«

Denne artikel er skrevet af journaliststuderende fra Roskilde Universitet som en del af et samarbejde mellem bt.dk og Journalistik på RUC.