Selvom årsopgørelsen egentlig først skulle være tilgængelig mandag, har Skat allerede fredag aften åbnet for, at du kan se, om du skal have penge tilbage.

Det har medført en massiv kø på Skats hjemmeside, hvor omkring 200.000 mennesker lige nu bruger deres fredag aften på at finde ud af, om de skal have penge tilbage i skat. Ifølge ventesiden skal du sidde i kø i over en time, inden du kan få adgang.

Årsopgørelsen er officielt først klar på mandag. Men Skat har vanen tro tyvstartet, så borgerne allerede flere dage inden den officielle åbning kan tjekke, om de skal have penge tilbage eller betale restskat.

'Vi bruger weekenden til at sikre, at alt virker, som det skal og for at få finjusteret vores systemer,' siger Jørgen Bo Madsen.

I testweekenden i 2017 var der i alt 2,8 millioner login på hjemmesiden og 4,3 millioner visninger af årsopgørelser.

På Twitter har Skat under navnet 'Skattefar' delt et billede af en medarbejder, der 'trykker på knappen' og gør årsopgørelserne synlige. Her skriver de, at 1.400 danskere hvert minut får adgang til hjemmesiden.

Opdateres...