Torsdag aften uddelte Danmarks kronprinsesse Mary verdens største designpris.

Prisen 'INDEX: Award 2013' blev uddelt på Kulturværftet i Helsingør i Nordsjælland, hvor kronprinsessen uddelte bæredygtige designpriser for sammenlagt 3,75 millioner kroner.

Kronprinsessen uddelte i alt fem priser, som hver lød på 100.000 euro svarende til cirka 750.000 danske kroner.

Priserne gives for noget, som forbedrer livet for mennesker et eller andet sted i verden. Kategorierne blev uddelt til opfindelser inden for kategorierne Kroppen, Arbejde, Hjemmet, Leg&Læring og Samfund - i år blev der dog givet to priser inden for kategorien Samfund.

Blandt de fremmødte var blandt andre Kronprinsesse Mary, Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), Københavns miljø- og teknikborgmester Ayfal Baykal (SF) samt den danske, verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels.

I alt var der 70 nominerede fra 60 lande - heriblandt tre danskere. Vinderne blev følgende:

LEG&LÆRING: Computer-forskerne Eben Upton og hans kolleger fra University of Cambridge har fundet for opfindelsen af den lille og billige computer, Raspberry Pi, som let kan bruges af alle. De har vundet, fordi de gøre det lettere for folk verden over at tilegne sig viden via computeren. Læs mere om den her.

KROPPEN: Det norske firma Laerdal Global Health har vundet i kategorien 'Leg&Læring' for at have udviklet tre forskellige genstande, som gør det let at lære, hvordan man redder spæd i at dø. Læs mere om det her.

HJEMMET
: Indiske Kavita Shukla vandt prisen for opfindelsen af en bæredygtig pose, som forlænger en række fødevarers holdbarhed betydeligt. Læs mere om det her.

SAMFUND: Den hollandske designer Daan Roosegaarde vandt for opfindelse af et system, hvor vejnettet kan kommunikere med bilisterne, hvilket kan gøre færden i trafikken mere sikker og samtidig gøre det hurtigere at nå frem. Læs mere om det her.

SAMFUND: Den danske hovedstad, København, har vundet en pris for at indrette sig sådan, at den baner vejen for en række fremtidige klimavenlige løsninger. Læs mere om det her.

Uddelingen af INDEX: Award’en - som bliver vist på tv-stationen CNN - er en verdensomspændende begivenhed, som ved de seneste tre prisuddelinger i henholdsvis 2007, 2009 og 2011 blev fulgt af 1,5 milliarder mennesker.