Danskerne har altid gået op i at redde uskyldige dyr fra døden.
Det har skabt vrede flere steder i Danmark, at giraffen Marius søndag formiddag blev aflivet, selvom han intet fejlede. Men den danske befolkning har før været oprevet over dødsdømte dyr.BT har taget et dyk tilbage i arkiverne, og bringer her to lignende historier om hesten Mona og elefanten Tembo.
Intet ondt i ham
Københavns Zoo kom i strid modvind allerede i 1970, da de aflivede den kæmpe afrikanske elefant Tembo. Tembo havde igennem mange år udviklet sig til et af de mest populære dyr i haven, skrev BT dengang.
Elefanten var kendt som en meget rolig elefant, og derfor vakte det stor vrede i befolkningen, da Zoo valgte af aflive kæmpen den 5. maj 1970. Tembo blev aflivet efter betændelse i stødtænderne, som gjorde, at han gik amok, og man risikerede, at han smadrede hele elefanthuset.
Alligevel var det ikke en populær beslutning i den danske befolkning, og daværende direktør i haven, Arne Dyhrberg, måtte efterfølgende gå under jorden. Han modtog trusler, og flere gange fik han opkald på telefonen, hvor folk råbte "morder" og lagde på.
I forbindelse med aflivningen af Marius har den nuværende videnskabelige direktør, Bengt Holst, også modtaget voldsomme trusler.
- Det har været meget voldsomt især det seneste døgn, og specielt en håndfuld henvendelser er meget grove. Både min familie og jeg bliver truet på livet, sagde Bengt Holst søndag til bt.dk.
- BT køber Mona
Tre år senere i 1973 var den igen gal i Danmark. Denne gang drejede det sig om nedlæggelsen af Københavns ridende politi. Dét i sig selv skabte stor vrede blandt det københavnske folk, og vreden blev ikke mindre af, at politihesten Mona endda blev dømt til slagtning.
Det fik BTs læsere til at skrive protestbreve til daværende Justitsminister, K. Axel Nielsen, om sagen. Intet hjalp dog, men bedst som Mona var på vej mod slagterriet, meldte BTs chefredaktør Morten Pedersen sig på banen og købte hende.
Prisen lød på 2000 kroner, og Mona fik, på opfordring af BT, lov til at stå i Dronningens stald på Christiansborg. Her kunne politimand Eigil Lund, der havde redet på Mona i seks år, få lov til at besøge hende så ofte han ville.
Umiddelbart efter købet af Mona red Lund ud i Københavns gader, hvor han blev mødt af begejstrede tilråb fra københavnerne.
Københavns Zoologiske Haves begrundelse for at aflive Marius er, at girafferne skal have ungerne i naturlige intervaller - ligesom i naturen. Her ville kalven på et tidspunkt bryde ud af flokken og danne sin egen familie - eller slås med sin far. Dette var Marius ifølge Zoologisk Haves videnskabelige direktør, Bengt Holst, allerede begyndt at gøre, og det er en potentielt farlig situation for girafferne.
Københavns Zoo forsøgte derfor at få kalven afsat til en anden Zoo, men det kunne ikke lade sig gøre p.g.a. pladsmangel i andre haver og risiko for indavl.
