Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Er det udtryk for egoisme, når en betydelig del af danskerne ønsker at begrænse eller helt standse strømmen af flygtninge fra Mellemøsten, der kommer her til landet? Det spørgsmål fik torsdag aften to af landets fremmeeste debattører til at fare verbalt i flæsket på hinanden på direkte tv  i en grad, som nu vækker voldsom opsigt på de sociale medier.

Krarup

DR2-programmet 'Debatten' og værten Clement Kjersgaard havde sat Dansk Folkepartis Marie Krarup op mod domprovst Anders Gadegaard, som blandt andet hævdede, at de danske værdier er truet af de seneste års skærpede flygtningepolitik.

-Vi skal stå vagt om vores menneskesyn, advarede han.

Krarup kogte over

Det var med til at drive hans kvindelige modstander så langt op i det røde felt, at hun til sidst kogte over.

-Du lader Danmark gå ned. Det er en slags selvmordspagt. For at du kan glæde dig over din egen glorie, ødelægger du Danmark. Det er forkert og umoralsk, fløj det hen over pulten i retning mod domprovsten, som blot havde latter til overs for angrebet.

-Jeg synes, hun skal have lov at fortsætte. Det er ret underholdende at høre på, smålo Anders Gadegaard,  da Clement Kjersgaard afbrød folketingsmedlemmet og tilbød ham at svare.

Fredag aften lagde Debattens redaktion et uddrag af den ophedede debat på Facebook. Siden er det blevet set flere end 40.000 gange og har udløst flere hundrede debatindlæg. Ofte med en tone, som er mindst ligeså skarp som den, der kan høres i det knap tre minutter lange klip.

Hvad synes du om debatten, og hvem har ret? Se klippet herunder og dan din egen mening.

Du kan se hele udsendelsen HER

Andre læser også