Marie Elisabeth Børsting Jensen i Sevelskovby ved Vinderup er gået bort.

Danmarks ældste, 110-årige Marie Elisabeth Børsting Jensen i Sevelskovby ved Vinderup, er død. Hun sov stille ind i sit hjem fredag aften, oplyser familien. Marie Elisabeth Børsting Jensen var åndsfrisk indtil omkring en måned før sin død, hvor hun blev svækket. Hun kunne både læse avisen og strikke, skriver Dagbladet.dk

5. juni 1904 blev Marie Jensen født i Salling. Som syv-årig fik hun meddelelsen om Titanics forlis af sin skolelærer, og hun har oplevet to verdenkrige.

Læs også:

I 1925 flyttede hun ind på gården i Sevel Skovby, hvor hun boede til sin død. I 1927 blev hun gift med Christen E. Jensen. De fik sønnen Kristian. Siden 1965 har hun været enke, efter at Christen døde i en alder af 75 år. Sønnen, Kristian, døde for otte år siden, og siden da har Marie Jensen boet på gården sammen med sin svigerdatter, Grethe Jensen.

Kristians søn Arne bor i Borbjerg. Marie Elisabeth Børsting Jensen efterlader sig også to børnebørn.

BT har tidligere mødt Marie. I videoen under artiklen kan du høre hende fortælle om sit fantastiske liv:

.