Marianne Vork er formentlig blevet invalideret af influenzavaccinen Pandemrix, der skulle beskytte hende mod sygdom.
I fyrre år har Marianne og Bjarne Vork været gift. Men Marianne er langtfra den samme kvinde, som Bjarne forelskede sig i dengang. I dag er hun invalideret af nervesygdommen sklerose og kan derfor ikke længere passe sit job som ledende lægesekretær. Hun har daglige smerter i led og muskler, må hvile sig konstant og har svært ved at huske både minder og ord. Symptomerne opstod kun få dage efter blot et lille stik i armen tilbage i november 2009. Et stik, der skulle beskytte hende mod den influenza-epidemi, som Verdenssundhedsorganisationen WHO og den danske Sundhedsstyrelse frygtede skulle sprede sig i verden og ikke mindst i Danmark.
Parret mødte hinanden tilbage i 1972 og faldt for hinanden senere på året ved en nytårsfest, hvor de sad til bords. Bjarne forelskede sig i sin kones ’stille og rolige væsen’ og hendes ’petit skikkelse’. Kemien var der bare med det samme – og siden har de holdt sammen. Størstedelen af årene har de tilbragt i et parcelhuskvarter i Horsens. To voksne døtre er det blevet til og et barnebarn på 10 år. Det er en måned siden, at de kunne fejre 40 år bryllupsdag.
BT møder 58-årige Marianne og 59-årige Bjarne Vork på et hotelværelse i Lyngby, hvor de er indlogeret for at besøge nogle venner i nærheden. Marianne ser ikke ud som en, der er syg. Perlerne omkring halsen sidder perfekt, håret ligeså. Huden er velplejet, tøjet nystrøget. Men Marianne er syg. Alvorligt syg. Selv de mindste ting har hun svært ved at huske, hun kan knap koncentrere sig om at læse en bog, hun leder efter ordene, og synet svigter, hvis hun skal kigge på en skærm. Batteriet bliver hurtigt rødt, som hendes mand Bjarne forklarer det.
Tit frustreret
- Jeg har tit været frustreret. Hun er ikke den ægtefælle, jeg havde før i tiden. Hun har ændret personlighed, og det er svært i perioder, siger Bjarne Vork, der har opgivet sit job som selvstændig for at være sammen med Marianne og passe på hende.
- Det er blevet et livsprojekt for mig at få hende på benene igen, siger han og klemmer Mariannes hånd.
Marianne Vork er blot en af omkring 339.000 danskere, der i influenzasæsonen 2009-2010 fik den såkaldte Pandemrix-vaccine af frygt for en dødelig influenza A (virus af typen H1N1, red.).
Influenzaen begyndte i Mexico i marts 2009, og derefter spredte den sig til flere lande i resten af verden, herunder Danmark. Verdenssundhedsorganisationen WHO udnævnte sygdommen til en såkaldt pandemi, hvilket vil sige, at den kunne risikere at udvikle sig til ’en omfattende epidemi’.
Derfor anbefalede Sundhedsstyrelsen, at 1,5 million danskere skulle vaccineres. Det gjaldt bl.a. gravide, kronisk syge, overvægtige og sundheds- og ikke mindst lægeligt personale. Marianne Vork, der på det tidspunkt arbejdede som lægesekretær, hørte derfor til gruppen af danskere, der blev anbefalet at få vaccinen. Hun husker, at folk var bange:
- Vi brugte bagtrappen til patienter, der måske kunne være smittet, og lægevagterne havde rumdragter i vognen. Vi oplevede daglige meldinger fra Sundhedsstyrelsen om, at det var vigtigt at lade sig vaccinere. Til sidst var jeg meget nervøs for selv at blive smittet, fordi vi jo havde kontakt med patienter i skranken. Jeg turde ikke at lade være, siger Marianne Vork.
Elskede jobbet
I dag fortryder hun, at hun fik vaccinen, og at hun ikke grundigere undersøgte risikoen for bivirkninger. Efterfølgende har hun ikke kunnet arbejde, og hun er blevet tilkendt førtidspension pga. sklerosen.
- Jeg elskede det job, det var min identitet, der røg, siger hun.
Marianne Vork har siden nov. 2009 været igennem et længere udredningsforløb og fik i 2011 diagnosen multipel sklerose. En sygdom, der angriber centralnervesystemet, og som derfor giver symptomer som synsproblemer, koncentrationsbesvær og føleforstyrrelser. Det kan ikke bevises, men heller ikke afkræftes, at det er vaccinen, som er skyld i hendes sygdom, konkluderer professor og speciallæge Jan Gerstoft i en speciallægeerklæring fra nov. 2013. Det ville kræve en større undersøgelse af flere personer med samme symptomer, selvom der ’på nuværende tidspunkt er en del tilfælde af sklerose blandt de vaccinerede med Pandemrix’, lyder det i erklæringen.
Hvorvidt der er en sammenhæng mellem Mariannes sklerose og vaccinen, er dog ikke noget, Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen har lagt afgørende vægt på, da de skulle vurdere, om Marianne Vork skulle have erstatning. I juli 2014 afviste de hendes sag endeligt med den begrundelse, at ’skaden var anmeldt for sent’. Den skulle have været anmeldt inden for et år. Marianne og Bjarne Vork står i dag uforstående over for beslutningen:
Uanstændig behandling
- Jeg synes, det er uartigt, at man lukker en sag på det grundlag. Og jeg synes, det er en uanstændig behandling. Hun har fået tilført en sygdom, som har gjort hende uarbejdsdygtig og syg resten af sit liv. At afvise sagen på grund af et års frist, når diagnosen først forelå senere, er en nem måde at lukke det ned på. Først i 2012 fik vi diagnosen på skrift, fordi det skulle bruges til forsikringen, siger Bjarne Vork.
- Det er ikke fordi, vi har noget økonomisk incitament - vi mangler ikke noget. Men det er ikke alle mennesker, der er i samme situation som os, siger Bjarne Vork, der frygter, at Marianne langtfra er den eneste, der har udviklet sklerose efter vaccinen.
Ægteparret er særligt fortvivlede, fordi de først efterfølgende har fundet ud af, at vaccinen dengang blev hastegodkendt af staten pga. frygten for spredning af influenza-epidemien. Det betyder, at medicinalfirmaet, der står bag vaccinen, Glaxosmith-Kline (GSK) fik lov til at fraskrive sig selskabets ansvar for eventuelle bivirkninger ved vaccinen. Det faktum, mener Bjarne og Marianne Vork, understreger behovet for yderligere undersøgelser af, hvorvidt Pandemrix kan medføre sklerose.
Usikker fremtid
- Vi er ærgerlige over, at GSK og Sundhedsstyrelsen tillod et produkt, der kunne skade mennesker. Og vi forstår ikke Anke- og Arbejdsskadestyrelses manglende vilje til en tilbundsgående undersøgelse trods klare indikationer på, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og min kones diagnose.
Både han og Marianne undgår at spekulere for meget over fremtiden:
- Neurologerne tør ikke sige, hvordan det ender. Det kan være, hun skal sidde i kørestol om fem år. Det er der ingen, der ved. Men vi forsøger at være positive og være glade over, at vi stadig har hinanden, hun har trods alt ikke nogen hjernesvulst, som vi ellers frygtede, hun havde fået til at begynde med, siger Bjarne Vork.
Marianne selv har også tilpasset sig situationen:
- I begyndelsen havde jeg svært ved at acceptere, at der var ting, jeg ikke kunne. Nu har jeg lært at sige fra, og jeg sørger for at hvile mig. Jeg bevæger mig hver dag og forsøger at være positiv, siger hun.
