Dagbøder kan tvinge menighedsråd til at afsløre hemmeligt gravsted for pårørende
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Kan den afdøde Claus Brydholms mor og søskende ikke nå til enighed med Karlebo Menighedsråd i Nordsjælland i striden om den 38-årige mands grav, må biskoppen i Helsingør Stift gribe ind.Det siger ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen om den usædvanlige sag, som BT i dag afdækker.På opfordring fra Claus Brydholms enke har menighedsrådet i mere end tre år skjult placeringen af hans umærkede grav for hans mor og søskende. Det sker selvom begrundelsen for hemmeligholdelsen ifølge både biskoppen og flere uafhængige eksperter er i ulovlig, og det kan ikke fortsætte, mener ministeren.
- Det vil være forkert af mig at kommentere den konkrete sag på nuværende tidspunkt. Det skyldes, at jeg som kirkeminister er klageinstans i den slags sager. Dog vil jeg sige, at det - som den er beskrevet af BT - lyder som en ulykkelig sag, hvor det bedste ville være, hvis parterne i respekt kunne tale sig tilrette. Jeg kan helt generelt sige, at det i den slags sager er biskoppens forpligtelse at træffe en afgørelse. Hvis man er utilfreds med den afgørelse, kan man så klage til kirkeministeren, siger Manu Sareen.
Menighedsrådet skjuler Claus Brydholms grav, fordi hans enke har overbevist medlemmerne om, at det vil være traumatisk for hendes og den afdødes fælles børn, hvis deres farmor besøger stedet. På grund af en gammel strid havde Claus Brydholms mor således hverken set sin svigerdatter eller sine børnebørn i otte år ved sønnens død.
Biskoppen i Helsingør stift, Lise-Lotte Rebel, skrev allerede 7. januar 2011 til Karlebo Menighedsråd, at begrundelsen for at skjule det omstridte gravsted efter hendes opfattelse er i strid med Offentlighedsloven. En holdning som deles af flere uafhængige eksperter, men som menighedsrådet flere gange siden har nægtet at rette sig efter.
Ifølge Stiftsfuldmægtig i Helsingør Stift Thorkil Bo Jørgensen kan biskoppen på nuværende tidspunkt ikke skride ind, da brevet fra 2011 ikke er en afgørelse i juridisk forstand. Han opfordrer derfor Ann Brydholm til igen at klage over menighedsrådets tilbageholdelse af oplysninger. Denne gang med en anmodning om en afgørelse, som den ministeren efterlyser.
Står biskoppen fast ved sin hidtidige holdning og træffer en juridisk afgørelse om, at Karlebo Sogn bryder Offentlighedsloven ved at nægte moderen aktindsigt i oplysninger om sønnens grav, vil hun herefter kunne ophæve rådets beslutning. Nægter menighedsrådets medlemmer herefter stadig at oplyse, hvor Claus Brydholms urne er begravet, kan de ifølge Lov om menighedsråd blive pålagt såkaldte tvangsbøder, som forhøjes løbende, indtil placeringen afsløres. Tvangsbøder bruges udelukkende som middel i sager, hvor myndigheder nægter at følge loven. Det sker så godt som aldrig, hvorfor det er umuligt på forhånd at sige, hvor store bøder, der kan blive tale om i sagen fra Nordsjælland.
På Christiansborg støtter Venstre et indgreb i sagen. Partiets kirkeordfører, Flemming Damgaard Larsen mener, at det i sidste ende er ministerens ansvar, at Claus Brydholms mor får mulighed for at besøge sin søns grav.
- Selvfølgelig skal den mor have at vide, hvor hendes søn er begravet. Det er hendes ret som nær pårørende, og det skal menighedsrådet rette ind efter. Når medlemmerne ikke selv kan finde ud af det, må ministeren sørge for, at de makker ret. De er jo en myndighed under hans ministerium, som ikke må undertrykke en borger, siger Flemming Damgaard Larsen. BT har kontaktet Claus Brydholms enke. Hun ønsker ikke at kommentere sagen.
