Mange danskere ser stadig en forælder, der stikker sit barn en lussing som en del af privatlivets fred. Det bekymrer Børns Vilkår.
Selv om revselsesretten er afskaffet kan børn, der bliver slået af deres forældre, ikke nødvendigvis regne med hjælp fra andre voksne, skriver Politiken.Ifølge avisen viser en Gallup-undersøgelse, at 30,6 procent ikke ville gribe ind, hvis de ser et barn få en lussing i deres boligområde.
23 procent ville ikke reagere, hvis de så et barn få et knytnæveslag af en voksen. Derimod ville 40 procent kontakte kommunen, hvis de så et barn, der altid virkede uvasket.
I organisationen Børns Vilkår er man bekymret over resultaterne.
- Hvis vi ser en voksen slå en anden voksen på gaden, er vi aldrig i tvivl om, at det er forkert. Men lige så snart det er et barn, gradbøjer vi det, vi ser, siger souschef Bente Boserup til avisen.
Hun tilføjer, at den seneste tids mediedækning af grove børnemishandlingssager har gjort offentligheden mere opmærksom på meget grelle voldssager, men hun påpeger, at lussinger og endefuld stadig er skadeligt for barnet og strafbart.
Undersøgelsen viser også, at når forældre først en gang har overskredet grænsen og lagt hånd på barnet, så tager volden ofte til i omfang og styrke.
- Det er, når den første flade falder, at vi som samfund stadig kan gå ind og gøre en forskel. Men det er meget svært at trænge igennem med budskabet om, at det er ulovligt og dybt forkert at slå børn, siger hun til Politiken.
På trods af afskaffelsen af revselsesretten i 1997 har flere rapporter vist, at en del børn fortsat bliver udsat for fysisk afstraffelse fra deres forældre.
- Men nogle vil mene, at det hører til privatlivets fred. Derfor kan det være tabuiseret og svært for mange at blande sig. Det gælder både fagfolk og privatpersoner, siger Helene Hjorth Oldrup, der er forsker i børn og familier ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
BNB
