Flere end halvdelen af de arbejdende østeuropæere med bopæl i Danmark har haft deres CPR-nummer i mere end fem år, viser nye tal. Et tegn på at østeuropæerne ser en fremtid i Danmark og slår sig ned i længere perioder, lyder forklaringen.

De kom fra øst for at arbejde, men en stor del af de tusindvis af østeuropæiske statsborgere i Danmark slår sig også ned og bliver boende i længere tid. Det skriver Berlingske.

Ud af de knap 55.000 beskæftigede østeuropæere med bopæl i Danmark har næsten 28.000 haft deres danske CPR-nummer siden 2010 eller tidligere. Det viser nye tal fra Jobindsats, som Berlingske har trukket.

Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at der i andet kvartal i år var næsten 9.000 børn i alderen nul-ni år med østeuropæisk statsborgerskab registreret i det danske folkeregister – det er mere end en femdobling siden 2008.

Begge dele peger i samme retning: Stadig flere østeuropæere rejser ikke blot til Danmark for at tjene hurtige penge, der skal sendes tilbage til familien i hjemlandet. Men en stor gruppe slår sig mere permanent ned i Danmark, hvor de ser deres fremtid.

Det er vurderingen fra Jonas Felbo-Kolding, der ved Københavns Universitet forsker i østeuropæeres integration på det danske arbejdsmarked.

»Der er på grund af diskussionen om social dumping og adgang til velfærdsydelser enormt meget fokus på østeuropæere, som er her midlertidigt. Men der er faktisk en stadig voksende gruppe af mennesker fra Centraleuropa, som bliver her i en længere periode,« siger han.

I en ny artikelserie følger Berlingske i tre kapitler to rumænere, som har forladt job, familie og venner i Rumænien for at starte forfra i Danmark i håbet om øget velstand. Og det er også drømmen om et bedre liv, der driver denne gruppe af østeuropæere til slå sig ned, siger Jonas Felbo-Kolding.

»Pengene bliver et middel til at realisere drømmen om et godt liv i Danmark, hvor ting som sundheds- og uddannelssystemet også vægtes højt. Alt andet lige har denne gruppe ikke den samme mulighed for at presse lønningerne, som sæsonarbejderne har, fordi de også skal bruge deres penge her. Agurkerne i supermarkedet koster jo det samme, om du hedder Peter eller Piotr,« siger han.

Efter EUs udvidelser mod øst i 2004 og 2007 har østeuropæere i tusindvis fået job i Danmark, oftest på den ufaglærte del af arbejdsmarkedet. Det betyder, at der i 2014 var omkring 90.000 østeuropæere i arbejde i Danmark, hvis man tæller både pendlere og fastboende med.

Det har betydet, at østeuropæerne er blevet genstand for politisk debat. Senest under valgkampen, hvor de borgerlige partier meldte ud, at de vil begrænse udenlandske EU-borgeres ret til danske velfærdsydelser. Samtidig blev det påpeget, at en stor del af jobvæksten i Danmark går til udlændinge, herunder en stor del fra Østeuropa.

Det er da også primært på grund af arbejde, at østeuropæerne kommer til Danmark, forklarer Dorte Sindbjerg Martinsen, forsker ved Center for europæisk politik ved Københavns Universitet.

Hun understreger, at beregninger har vist, at østeuropæerne altovervejende bidrager til det danske samfund:

»Det er blevet en debat, som baserer sig på principper om, hvem vi mener, at vores velfærdsstat skal rumme, og hvem vi skal være solidariske med. Mens diskussionen om ligningen går op for statskassen er gledet mere i baggrunden,« siger hun og uddyber:

»Men samtidig er der selvfølgelig også nogle bekymringer hos befolkningen. Det er jo en usikkerhed om, hvorvidt man kan bevare sit job – og om man er i en konkurrence med nogle mennesker, som man ikke kan konkurrere med, bl.a. på løn og fleksibilitet. Og det er jo en reel bekymring i dele af befolkningen,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Danske virksomheder benytter sig primært af østeuropæisk arbejdskraft, fordi de anses som fleksible og villige til at arbejde. Det viste en undersøgelse fra Københavns Universitet i 2013. Samtidig viste rapporten, at langt de fleste østeuropæere, der er ansat i danske virksomheder, får en løn, der ligger over mindstebetalingen, men at lønnen typisk også er lavere end for danskere i tilsvarende job.

Hos fagforeningen 3F ser man også en tendens til, at flere østeuropæere slår sig ned i Danmark. Helt konkret ses det ved, at stadig flere østeuropæere melder sig ind i fagforeningen. Det forklarer forbundsekretær i 3F Søren Heisel.

»Vi oplever stadig, at rigtig mange østeuropæere bliver underbetalt og forskelsbehandlet, når de kommer hertil. Men når de først slår sig ned, viser det sig, at de med tiden går over mod at komme på danske løn- og ansættelsesvilkår. Det, der rører 3Ferne mest, er, at der kommer nogen og tager deres arbejde på ulige vilkår. Men hvis østeuropæerne arbejder efter danske standarder og vilkår, er de selvfølgelig velkomne,« siger han.

Østeuropæernes - og andre udlændinges - arbejdskraft er helt afgørende for Danmark, pointerer Erik Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.

»Danmark vil på ingen måde kunne klare sig uden de mennesker, så de er en kæmpe gevinst, og vi skal være glade for, at de vil komme her, så længe de kommer her for at have et aktivt virke. I debatten tegnes der desværre et alt for negativt billede af folk, der kommer hertil for at arbejde«.