Man behøver ikke tage en lang universitetsuddannelse for at tjene kassen. Flere faglærte slår akademikere på livslønnen med mange tusinde kroner.
Det er langt mere populært at score en studenterhue end et svendebrev. De unge strømmer til gymnasierne, og de sidste 15 år har erhvervsskolerne tabt terræn til gymnasierne.
Men det bør ikke være lønudsigterne, der holder de unge fra at kaste sig over murerskeen og svensknøglen.
Det er nemlig en skrøne, at en lang universitetsuddannelse er nødvendig for at sikre sig en høj løncheck. Hvis man regner lønnen ud over hele livet, er der mange faglærte, der på den lange bane indkasserer flere lønkroner end dem, der har taget en lang universitetsudannelse.
Det skriver Jyllands-Posten.
En analyse fra Tænketanken Cepos har lavet en liste på 212 erhvervsuddannelser rangeret efter løn. Tænketanken har udregnet den gennemsnitlige indkomst om året, hvis man fordeler livsindkomsten ud på alle år, fra man er fyldt 18 år til man bliver 64 år. Herunder altså også de år, hvor man er på SU eller lærlingeløn, da universitetsuddannede ofte er meget længere om at komme ud på arbejdsmarkedet.
Analysen viser for eksempel, at en tankbilschauffør, der kan forvente en gennemsnitlig årsindkomst på 479.000 og en lokomotivfører med 503.000 å lommen, tjener betydeligt mere end præster, der ikke skal regne med en årsindkomst på mere end 423.000 kroner eller filosoffer, der kun når op på 436.000 kroner.
Mads Lundby Hasen er cheføkonom i Cepos og han mener, at erhvervsuddannelsernes omdømme er for dårligt i forhold til løn og jobmuligheder:
»Mange erhvervsuddannelser fører til en rigtig god indkomst, så man behøver ikke at studere fem år på universitetet for at tjene gode penge. Opfattelsen af faglærte uddannelser svarer ganske enkelt ikke til de mange gode og stabile job, de kan føre til,« siger han til Jyllands-Posten.
Her kan du se 212 forskellige erhvervsuddannelser listet efter livsindkomst.
Tænketanken Cepos har også udarbejdet en analyse over livslønnen for videregående uddannelser. På første pladsen ligger forsikringsvidenskab, cand.act. med en gennemsnitlig årsløn på 896.000 kroner og anden pladsen på 755.000 er taget af læger med titlen cand.med. Selvom nogle akademikere kan se frem til tårnhøje lønninger, er der dog også en del, der ligger lavt - meget lavere end flere faglærte.
Her kan du se 611 forskellige videregående uddannelser listet efter livsindkomst.
