Går du i swingerklub?  Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Danmark har fået en ny swingerklub.

Irisvej er en lille, idyllisk villavej i byen Lillerød (også kendt som Allerød, red.) nord for København. Og så er det fra tirsdag eftermiddag også en vej, hvor der i ét bestemt hus bliver dyrket sex til den helt store guldmedalje.

I en villa på vejen er swingerklubben Swingers Fun nemlig åbnet. Manden bag er Morten Fabricius, der i forvejen har to swingerklubber på Sjælland, hvor sexglade mennesker kommer og får stillet deres lyster.

Den nye swingerklub er 300 m2, og målet er at få 1500 medlemmer inden for de første to måneder. Swinger-legenden anser det dog som ganske realistisk:

»Hvis man gør det rigtigt og opfylder de behov, som folk har, så er interessen for swingerklubber stærkt stigende,« fortæller Morten Fabricius til BT.

Man fristes til at tro, at swingerklubber især er domineret af kåde mænd, men den fordom skyder den nye klubejer ned med henvisning til en undersøgelse lavet af hjemmesiden Singlesex:

»Kvindens største fantasi er gruppesex. Der er et stykke fra at have fantasien til at udleve den, men ved at skabe mulighederne og trygge rammer, så giver vi dem muligheden for at føre fantasien ud i livet,« siger han.

Klubben åbnede tirsdag eftermiddag, og allerede nu er der også planlagt flere temaaftener i villaen i Lillerød.

Et kig på hjemmesiden Singlesex viser eksempelvis, at der fredag aften er lagt i kakkelovnen til 'fredags chill for voksne' i den nye klub.