Mand med kalot truet og forfulgt på Nørrebro: Troede jeg ville få bank

- Du må ikke være herinde. Du generer folk, når du har den på hovedet, siger en mand til Asger Juhl på en kaffebar på det indre Nørrebro, tæt på Den Røde Plads.
Da han kommer ud står der 10 unge, pumpede fyre. De tager kalotten, stiller sig rundt om Asger Juhl og virker truende.
- Det var vildt ubehageligt. Især fire-fem af dem var meget aggressive, siger Asger Juhl til Radio24syv.
Flere mennesker stimler sammen.
- Der var helt tydeligt nogen, som var ophidsede. Og der var andre, som vidste, at det her ender galt, fortæller Asger Juhl. Sammen med en kollega går han op ad Nørrebrogade i retning mod Nørrebros Runddel.
- Efter fem minutter kigger vi os over skuldrene. Det ser ud til, at de er væk, siger Asger Juhl.
Men nej. Pludselig stiger de fire-fem ophidsede mænd fra før ud af en bil. ’Kom lige her hen’, siger en af dem.
- Det vil jeg helst ikke, for jeg var bange for, at de vil give mig bank, fortæller Asger Juhl.
Mændene insisterer og nærmer sig, så reporterne fortæller dem, at de er journalister. Det får imidlertid ikke gemytterne til at falde til ro.
- En af dem stiller sig helt tæt på mig og spørger: ’Hvor mange penge har du fået for at komme herud? Alle de penge, du har fået, skal du give til Hamas og Quassam,’ siger Asger Juhl.
Quassam-brigaderne er Hamas’ militære fløj. For at undgå yderligere eskalering, indvilliger han - vel vidende, at han jo ikke har fået noget for at iføre sig kalotten.
- Næste gang I kommer her, skal der stå presse på jeres trøjer, lyder beskeden så. Som for at indikere at de to mænd havde fået bank, hvis de ikke havde været journalister.
Mosaisk Troessamfund får aldrig den kalot, de lånte Asger Juhl, tilbage. Men nu ved deres medlemmer til gengæld, at det kan være farligt at færdes på Nørrebro.
Kæmpe udrykning
Sad fast i
badekar
Sad fast i
badekar
Sad fast i
badekar

dramatisk start på French open
'Derfor var jeg
i smerter'
'Derfor var jeg
i smerter'
'Derfor var jeg
i smerter'