De har mangler både strøm og mælk - og må selv aflevere skraldesækken nede i byen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Bornholm har brug for hjælp til at få ryddet den megen sne væk fra øen. Flere borgere er indesneet på 5.-6. døgn og er ved at løbe tør for mad, brændsel, dyrefoder mv.

Borgmester Winni Grosbøll har nu bedt Vintertjenesten rydde uden hensyn til økonomien - for situationen begynder at være akut.

Men hvordan er det egentlig at være sneet inde, sådan som bornholmerne oplever det i disse dage? Vi har her samlet en række eksempler fra netartikler fra Bornholms Tidende, TV2 Bornholm og DR Bornholm:

En person ligger på 3. døgn død i et privat bofællesskab på øen. Lægen kan ikke nå frem for at skrive dødsattesten, og derfor må liget ikke flyttes.

Avisen 'Bornholms Tidende' er i trykken, men bliver først bragt ud, når det kan lade sig gøre for budene at komme rundt. Indtil da er folk henvist til at læse avisen på nettet.

Skraldebilerne kan ikke komme rundt, så al dagrenovation er indstillet. I stedet vil der holde skraldebiler på udvalgte steder i byerne, hvor folk kan aflevere deres fyldte affaldssække og modtage nye.

Julejagten i Klemensker Plantage er blevet aflyst. Dyrene har det hårdt nok i forvejen, og der ligger for meget sne.

For nogle arter af fugle er vinterdødeligheden oppe på omkring 90 procent. Det gælder for eksempel småfugle som gærdesmutter og fuglekonger. De skal spise rigtig meget for at kunne producere energi nok til at kunne holde varmen i kulden.

Ænderne i gadekæret må fodres, og kryber i ly i de udhæng, der opstår ved snedriverne.

Strømmen svigter, og Østkraft har svært ved at komme rundt og udbedre skaderne.

Bustrafikken har været indstillet på grund af vejret, men skulle have været igang efter en nødplan igen fra i dag mandag d. 27.. Sidste nye er dog, at buschaufførerne har nedlagt arbejdet, da de ikke vil ud at køre.

Nylars beskrives som en spøgelsesby. Der har ikke været en sneplov i byen i flere dage. Beboerne har måttet klare de sidste juleindkøb til fods.

BornTrans, der primært leverer mad til øens pensionister, har måttet aflyse udbringningen. Personalet kan ikke komme frem.

Den lokale brugs i Vestermarie åbnede 2. juledag med friskbagt morgenbrød for de lokale, der kunne forcere snemasserne. Men der var ingen mælk at få. Mejeriet kan ikke nå frem og landmændene kan ikke komme af med mælken, men må hælde den ud.

Et af årets højdepunkter - gymnasiefesten - måtte flyttes fra gymnasiet til Musikhuzet pga. snestormen. Man fyrede godt op og startede et par timer tidligere.

Er du sneet inde? Er bilen begravet i sne? Forsvinder hunden, når den går ud? Tag et billede, optag en video eller giv os tip. Send det til 1929@bt.dk eller sms/mms det til 1929