Fotoalbum: Mai Manniche blev kaldt Barbie-Mai i skolen på grund af sine lange ben, og hun blev senere model rundt om i verden, men det var ikke bare et liv i sus og dus
1. Frikadeller af en gedde
Jeg er vokset op i Søllerød, min far Peter Riis Hansen er overlæge og professor, og han forsker i hjertesygdomme og i psoriasis, og min mor er læge Vibeke Manniche. Jeg er vokset op med meget kærlighed, jeg lærte, at én ting er at være elsket, men du skal også være elskværdig og have ordentlige manerer. Min mor er en ret driftig kvinde, der altid har ment, at jeg bare skulle kaste mig ud i tingene og huske, at man ikke kommer sovende til noget. Min lillebror og jeg havde en fast maddag, og en dag lavede han frikadeller af en gedde, han havde fanget i søen. Det var nok det klammeste, man kunne spise, men det var forbudt at være kræsen derhjemme. Vi skulle spise det, vi fik, for vi fik ikke andet.
2. En stræber med lange ben
Jeg gik på Vangeboskolen i Søllerød, og andre ville nok sige, at jeg var en stræber, og det var også rigtigt, at jeg gik meget op i det, og det var også en fordel, at min far var og er professor; han hjalp mig med lektierne. Jeg kunne især lide samfundsfag i gymnasiet, men tysk kunne jeg ikke fordrage, jeg sad og talte minutter, til timerne var færdige. Jeg fik på et tidligt tidspunkt meget lange ben – som min mor sagde: Det var ikke noget, jeg havde arvet fra hende – og for at det ikke skulle være løgn, var jeg også den første, der fik buffalosko, – jeg havde vist ti par af dem, selvom min mor syntes, de var hæslige. Og så var jeg 178 cm høj i forvejen og kiggede altså ned på de fleste drenge. Faktisk blev jeg sendt til en undersøgelse for at finde ud af, om der var noget galt, jeg frygtede at blive 182 cm. Det har aldrig generet mig at tage høje stilletter på, for så kan jeg bedre overskue det hele – og jeg har haft flere kærester, der var lavere end mig, det har ikke generet mig. Jeg blev kaldt Barbie-Mai, også fordi jeg havde lyst hår – men andre blev overrasket over, at jeg også havde en hjerne. Nej, jeg har aldrig spillet dum for at virke sexet, det kunne jeg ikke drømme om. Billedet er fra en ferie.
3. Næsten tvillinger
Min bror David og jeg er pseudotvillinger, han er bare halvandet år yngre end mig. Vi har altid været meget tæt på hinanden, og hvis nogen drillede ham, var jeg efter dem. Vi legede ikke meget med de andre børn, men med hinanden, og hvis jeg havde fået lov, kunne jeg vise mange sjove billeder af det. Han gik to klasser under mig, men efterhånden ændredes rollerne, for nu var det ikke længere mig, der beskyttede ham, det var omvendt, fordi han blev et hoved højere. Og vi kunne holde fester sammen. Hældte tjære i hinandens shampoo 4.
4. Hældte tjære i hinandens shampoo
Fra jeg var omkring 16 år, blev jeg tit stoppet på gaden af den slags mænd, der havde visitkort, der spurgte, om jeg ville være model. Men det var jeg ikke interesseret i. Det begyndte, fordi jeg hjalp som påklæder til show for Scoop models, mens jeg gik i gymnasiet, og der blev jeg spurgt, om jeg ville have taget nogle testfotos. Sommerferien efter gymnasiet rejste jeg til Paris, hvor jeg boede alene, og der blev jeg kastet ud i en vild verden som husmodel for Stella McCartney. Undervejs har jeg også oplevet en masse knap så spændende ting, mange af de piger, som blev modeller, kom fra fattige kår i Østeuropa eller Brasilien. Nogle piger hældte tjære i hinandens shampoo, det oplevede jeg i Paris. Mine forældre var velhavende, så jeg har aldrig manglet noget. Men der var mange af pigerne, der »gik hele vejen« for at få et fotojob. Jeg blev aldrig forblændet af at være model. Men det var sjovt at opleve. f.eks. at blive fløjet til opgaver i små privatfly. Jeg har siddet mange mærkelige steder, også i Tyskland, og ventet på en bodega klokken lort om natten på en nøgle til en lejlighed.
5. Måtte begynde helt forfra
Her var vi i Cuba, det var spændende, og det var, fordi vi skulle opleve, hvordan verden også kan være. Min mormor, som ikke var specielt velhavende, brugte alle sine penge på rejser til os. Min families forhistorie er speciel. Min oldemor var schweizer og min oldefar dansker, og han var den største entreprenør i Bukarest i Rumænien, hvor de boede i et kæmpe hus med tjenere. Men da Ceaucescu og kommunismen kom til, måtte de i ly af natten forlade alt, hvad de ejede, i Rumænien, og flygte til Danmark og begynde forfra. Min mormor fik min mor med en mand, som faktisk var journalist på EkstraBladet – hun har også flere halvsøskende.
6. En hjerteknuser
Da jeg gik i gymnasiet, var jeg egentlig ikke klar over, at jeg ikke kan tåle særlig meget alkohol, fordi jeg jo har psoriasis, så jeg var nok det, man ville kalde en ’vildbasse’. Jeg gik meget ud og festede, også torsdag aften, der var man tit på Cafe Park på Østerbro. Men jeg var i skole dagen efter, og lektierne var lavet. Jeg begyndte at have kærester i gymnasiet, og jeg var nok lidt af en heartbreaker, hvis man skal sige det på en pæn måde, men jeg fik da også selv knust mit hjerte undervejs. Jeg er meget dramatisk og har temperament. Når jeg er hårdt ramt, er jeg hårdt ramt. I 2003 blev jeg student med skolens tredjehøjeste snit som matematisk samfundsfaglig. Den laveste karakter fik jeg i idræt, fordi jeg ikke kunne holde ud at skulle dyrke yoga i timerne – det er da for gamle damer, der falder i søvn.
7.Smil aldrig
Folk skulle bare vide, hvad man af og til går igennem som fotomodel, hvor koldt det kan være. Det her er fra en af de værste men også sjoveste situationer. Billedet var et af mine første, og blev taget i et lille skummelt studie i Paris. Man tror, det hele er fancy, men nogen gange tages billeder i små baglokaler eller i fotografens lejlighed. Billedet brugte de på forsiden et sted. Jeg lærte der: Husk, man smiler aldrig og man kigger heller ikke ind i kameraet.
8. Fik knytnæve i ansigtet
Dette her er et maleri af min mor Vibeke og mig, da vi var på en restaurant. En person havde set billedet på Facebook, malede dette billede og sendte det til os. Min mor betyder meget for mig, og jeg har også mine meningers mod fra hende. Mit livs dramaer? Jeg blev overfaldet i Danmark for tre-fire år siden, da jeg gik ud fra kontoret på Værnedamsvej, en sommeraften omkring klokken 20. Da jeg åbnede bagagerummet, kom en mand og skubbede mig væk og stjal min taske, som han nok troede indeholdt smykker. Jeg råbte og løb efter ham, selvom man får at vide, at man ikke skal gøre det. Han løb til Vermundsgade, hvor en bil ventede på ham. Jeg fik nummerpladen – det var, naturligvis en stjålen bil. Det, der undrede mig mest, var, at ingen reagerede, ingen kom ud af husene, og dem på gaden gjorde heller ikke noget. For et halvt år siden var jeg igen i en dramatisk situation, hvor jeg fik en knytnæve lige i ansigtet. Jeg skulle tømme min bil, og den holdt parkeret, så den spærrede for en anden i de få minutter, det tog. Bilejeren blev rasende og råbte: Hvem fanden tror du, du er? Er det bare fordi, du er lyshåret? Jeg sagde undskyld, men fik en knytnæve i ansigtet og faldt. Jeg tog min mobiltelefon og filmede ham, og så langede han ud efter min telefon, så den røg ned på asfalten. Og han tog fat i mig og kvaste mig, så jeg var ved at brække min hånd. Den voldelige person viste sig at være en nabo deroppe i Aarhus. Ingen af sagerne er blevet afsluttet af politiet.
9. Tossede ting i Japan
Jeg mener, dette her underlige modelbillede af mig var til en reklame for øjenvipper. Det er sådan noget, man som model kan komme ud for – man står et sted i Japan med en puddelparyk, og får malet en blomst over øjet. Man oplever tossede ting. I Japan er de meget glade for høje, lyshårede modeller, hvilket man kan undre sig lidt over, og jeg var der et halvt års tid, og der døjede jeg med, at de faktisk ikke kan tale engelsk.
