Mads Holger blev fundet død i familiens sommerhus på Sydfyn. Han blev 38 år.

Samfundsdebattøren blev også anset for at være en levemand. Det var ikke unormalt at se ham i smukt selskab - især i sin ungdom, hvor han var del af det faste klientel på den celebre natklub Nasa i København. Her var smukke kvinder og champagne en del af hverdagen.

Men han havde langt fra en let opvækst. Mads Holger blev opdraget af sin mor, der knoklede som sygeplejerske for at få familielivet til at køre. Og faderen var ikke tilstedeværende, da Mads Holger var barn.

»Jeg savnede ham ikke. Det ville være som at savne en bog, man ikke har haft. Han var et maskulint fravær i min opvækst. Men jeg har, indrømmet, savnet råd og retning, en faderskikkelse giver,« har Mads Holger tidligere sagt til BT.

Han flyttede seks-syv gange som barn med sin mor og halvlillesøster. Boede i en længere årrække på Nørrebro, men gik i skole på Østerbro.

»Vi havde tøj på kroppen og brød på bordet, men det var ikke det bedste brød og det smarteste tøj. Jeg bekymrede mig væsentlig mere om pengesager end andre børn. Ville det gå? Var der råd til lejrskole? Der var en generel utryghed. En nervøsitet, som man fornemmer som barn,«

Han lagde den gang vægt på, at han var dybt taknemmelig for sin 'gode' og 'kærlige' mor, der gjorde alt for, hvad hun kunne for ham og halvlillesøsteren.  Faderen begik senere selvmord i 2001, efter han fik en fængselsdom for at have dyrket ubeskyttet sex med fem kvinder, selv om han var hiv-smittet.

Ligesom Mads Holger har været åben omkring forholdet til familien, så har han også været meget åben omkring en depression, han blev ramt af i sin ungdom. Eksempelvis har han sagt følgende til Kristelig Dagblad i 2012.

»Da jeg var i begyndelsen af 20'erne, fik jeg en meget svær depression. Jeg var ikke bare nedtrykt, men deprimeret i klinisk forstand. Det var begyndt så småt i gymnasieårene og udviklede sig. Som andre, der er udfordret mentalt og fysisk, begyndte jeg at spørge hvorfor. Jeg kom til den konklusion, at det ikke var mig, men den verden, som omgav mig, som der var noget galt med. Det er et udsagn, vi ofte hører fra tosser, men jeg vover alligevel pelsen og insisterer herpå."

Han uddybede dette til Politiken i 2013.

»Jeg blev student i 1996, og bagefter boede jeg i Pisserenden (Indre By i København, red.) og var dybt, dybt depressiv og decideret suicidal i en etværelses lejlighed sammen med to andre: ’Møghunden’ og en, der hed Mikkel.«

Han fortalte, at de 'altid var på røven'. De tre samboer levede 'grænseoverskridende, vildt og excessivt.' Det indebar blandt andet, at de snildt kunne drikke på alle ugens syv dage uden kvaler.

»Så hele vores identitet og liv lå i damer og druk. Kærligheden var perverteret. Det var udpint. Og så bliver man rasende, når man har det forfærdeligt, og når andre folk høstede ros for at skrive om det hårde liv på Vesterbro, mens vi, der lå i lortet, aldrig kunne drømme om at idyllisere det. De fik så job på Politiken«.

Til sidst fik han nok af livet i Pisserenden og forlod den lille lejlighed i København. Det var her, at han begyndte at søge svar i filosofien og senere teologi, som han studerede.

Han efterlader sig en mor, en søster, to mostre og en kæreste.