En del danskere mener, at kønsselektion skal være lovligt, viser en ny måling fra analyseinstituttet YouGov.
Det er ikke alle danskere, der korser sig, når talen falder på muligheden for selv at vælge kønnet på sit barn. Det viser en undersøgelse lavet af analyseinstituttet YouGov for Kristeligt Dagblad.
Her svarer knap hver tiende, at de faktisk gerne ser, at det i Danmark bliver muligt at få sundhedsteknologisk hjælp til at få et barn af et bestemt køn ved befrugtning.
Andelen er højest blandt de adspurgte i alderen 18 til 34 år, hvor 16 procent ønsker en lovliggørelse af såkaldt kønsselektion.
Undersøgelsen bør ifølge formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler give anledning til en løbende debat om, hvor grænsen bør gå, »når kommende forældre ikke blot ønsker et barn, men et ganske bestemt barn,« siger han til Kristeligt Dagblad.
Klinikchef på Rigshospitalet og formand for Dansk Fertilitetsselskab Søren Ziebe ser tingene noget anderledes:
»Jeg tror, jeg vil vende det om og glæde mig over, at 90 procent ikke synes, det er en god idé at lovliggøre kønsselektion,« siger han og tilføjer, at fertilitetslægerne kun møder et forsvindende fåtal, der giver udtryk for at ønske sig hjælp til et barn med et bestemt køn.
I Danmark er det kun lovligt at bruge kønsselektion for at undgå alvorlige, arvelige sygdomme, der knytter sig til et bestemt køn.
Kønssortering kan ifølge avisen ske på to måder, hvor den mest udbredte form er ved kunstig befrugtning. Inden et befrugtet æg sættes op i livmoderen, bliver det analyseret, og er det kommende barn ikke af det ønskede køn, sættes det ikke op.
En anden og mindre sikker metode er at rense mandens sæd for de kromosomer, der afgør kønnet.
