Lys, sang og tårer foran politigården i Helsingør

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Mere end 75 mennesker forsøgte at forhindre aflivningen af den dødsdømte hund Cato. Endnu uvist, hvornår hunden bliver aflivet.

En frustreret Claus Sabroe, som ejer Cato, oplyser til bt.dk, at familien ikke kan få at vide, hvornår deres hund bliver aflivet. bt.dk har været i kontakt med Nordsjællands Politi, som ikke vil oplyse, hvornår det sker.

Torsdag formiddag troppede demonstranterne op foran politigården i Helsingør for at vise deres modsand mod beslutningen om at aflive hunden.

Mange af dem havde taget deres egne hunde med. Andre tændte lys foran politigården, mens de græd og sang Kim Larsens 'Om lidt blir' her stille.'

Politiet har besluttet, at hunden må lade livet, fordi den i foråret bed en anden hund. Og det var en meget vred hundeejer, der talte med bt.dk før aflivningen. Kort forinden havde han og hans familie fået lov til at tage afsked med hunden, hvorefter de blev smidt ud af politigården.

- Jeg sagde, at jeg gerne vil være tilstede, når min hund bliver aflivet. Det er min ret. Nej, siger betjenten. Du har ingen rettigheder. Du skal gå nu, fortæller en ophidset Claus Sabroe.

Politiet oplyste ham derefter om, at den døde hund vil blive afleveret hjemme hos ham, og det er i skrivende stud uklart, om hunden allerede er død. 

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi har ingen rettigheder. Alt, hvad der hedder retssikkerhed, det er forsvundet. Vi bliver fuldstændig kørt over ende af politiet. De kører deres eget show.

Catos ejere fik lov til at sige farvel til hunden inde på politigården, men blev derefter bedt om at gå. De må ikke overvære aflivningen fortæller ejeren Claus Sabro til BT TV. (Se klippet herunder).

(Er du på mobilen - se tv-klippet her).

Aflivningen har været udsat et par gange - blandt andet fordi en dyrlæge nægtede at agere bøddel, da der troppede cirka 20 mennesker op foran hans klinik, og det gik op for ham, at ejeren ikke var indforstået med aflivningen.

Men torsdag er det slut for den tyske gårdhund, som efter planen får dødssprøjten på politistationen i Helsingør.



Men flere hundeelskere protesterede mod aflivningen med Linse Kessler i spidsen.

Torsdag morgen hoppede hun og fem andre med deres fire hunde i to biler og tog turen til Helsingør for at vise deres foragt for beslutningen og demonstrere mod den meget omdiskuterede hundelov.

På Facebook opfordrede Linse andre hundevenner til at møde op, og omkring 70 mennesker tog mod opfordringen og stod foran Politigården med deres hunde torsdag morgen.

- Vi er magtesløse over for hundeloven. Det er ikke os, der sidder og bestemmer, men jeg synes, vi må møde op og støtte familien. De er jo helt ulykkelige, sagde Linse Kessler til bt.dk torsdag morgen, inden hun tog af sted.

- Folk, som ikke elsker dyr så meget, som vi gør, tænker måske: 'Sikke noget pjat'. Men for os er det ikke pjat. Det er vores venner, som vi går sammen med 24 timer i døgnet. Og nu er det altså ikke sjovt længere, siger hun.

- Cato er ikke en skør hund. Han er en dejlig hund, som lå og bed i en pind, da der kom to løse hunde og ville have hans pind. Selvfølgelig forsvarer Cato sin pind. Han er en hund. Den anden hund løber bare rundt og hygger sig med en lille flænge på bagenden og har et dejligt liv. Og Cato skal bare dø i dag. Det er simpelthen så uretfærdigt, understreger Linse Kessler.

TV: Catos ejere inden aflivning: Det er så uretfærdigt

Er du på mobilen - se tv-klippet her

Det samme mener Catos ejer, Claus Sabroe, da han mødte bt.dk's udsendte torsdag morgen foran politigården.

- Det er dybt uretfærdigt, at man har en lov, der dræber uskyldige hunde. At man har sådan en lov i Danmark. Det er ufatteligt. Cato har aldrig gjort nogen fortræd med vilje.

Linse og flere andre hundevenner har i gennem længere tid forsøgt at få den ansvarlige minister Karen Hækkerup i tale. Foreløbig uden held.

- Hun er blevet vold-spammet de sidste mange, mange dage og måneder, men ikke ét svar gider hun at give tilbage. Selvfølgelig læser hun sin mails. Hun kan da bare sende et svar.

Linse Kessler og andre hundevenner vil have ministeren til at sætte hundeloven i bero.

- De må stoppe det. Lade Cato leve. Der er røget 1900 hunde nu. Det kan godt være, at et par stykker af dem var psykopat-hunde, men vi taler om et par stykker. Dem er der meget, meget få af. Og så er det fordi de har været brugt af mennesker til nogle forfærdelige ting. Cato er ikke psykopat.

DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Charlotte Andersson, formand for foreningen Fair Dog var også mødt op foran politigården.

- Det, vi laver heroppe i dag, er at vise vores støtte til familien, og samtidig slår vi hælen i og siger, at det her byder man simpelthen ikke de danske hundeejere.

Formanden er, som Linse Kessler, heller ikke tilfreds med politikernes indsats på området. Hun havde håbet, at de havde stoppet loven indtil Ombudsmanden var kommet med en vurdering af sagen. 

- Vi håber, at der på sigt kommer en ændring i loven. Nu har den eksisteret i snart to et halvt år, og allerede før den trådte i kraft, var en masse fagfolk ude at sige, at hvis man vedtog den her, så ville det gå helt galt. Det ville man ikke lytte på den gang, men det håber vi så på, at man vil nu, så vi får en lov, der kun tager hunde fra uansvarlige hundeejere, siger Charlotte Andersson.

HVAD SYNES DU OM HUNDELOVEN? DELTAG I DEBATTEN HERUNDER.