I Øresund og Kattegat fanger lyst- og fritidsfiskerne mange torsk, men er ikke en trussel mod bestandene.

Lyst- og fritidsfiskerne står for 41 procent af alle landinger af torsk i Øresund. Og i Kattegat er tallet 36 procent.

Det viser en undersøgelse fra DTU Aqua og Danmarks Statistik.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af omfattende interviews. Den skal give EU grundlag for at indregne det rekreative fiskeri i de årlige fiskekvoter til erhvervsfiskerne.

Erhvervsfiskerne har den offentlige mening på nakken for både at fiske for hårdt på bestandene og for at fiske ulovligt, ligesom EU kritiseres af miljøorganisationer for at tillade erhvervsfiskerne for store fangstkvoter.

Men det omfattende lyst- og fritidsfiskeri i de to havområder er ingen trussel mod torskebestande, siger DTU Aquas forsker Claus Reedtz Sparrevohn.

I forvejen er erhvervsfiskeriet i Øresund begrænset til kun at foregå med net, mens de mere effektive trawl er forbudt. Og bestanden er ikke truet.

I Kattegat er der store områder, der er lukket for erhvervsfiskeri, mens der er stramme restriktioner på torskefiskeriet andre steder i farvandet. Men heller ikke her gør lystfiskeriet den store forskel.

- I Kattegat er der i forvejen så mange torsk, som udvandrer til andre områder, eller som dør, at det rekreative fiskeri ikke gør nogen forskel, siger Claus Reedtz Sparrevohn.

På landsplan står lystfiskere med deres stænger og fritidsfiskere, der bruger net og ruser, for tilsammen seks procent af samtlige landinger af torsk, nemlig 1666 ton.

De to former for rekreativt fiskeri står også for 22 procent af landingerne af den stærkt truede ål svarende til 116 ton. Her er både lyst- og fritidsfiskerne og erhvervsfiskernes fangster blevet stærkt begrænset af fiskerireglerne i de senere år.

Lyst- og fritidsfiskeren satte også mange fisk ud igen - for torskens vedkommende 1,6 millioner styk, skønner DTU Aqua.

Sidste år løste knap 153.000 lystfiskere og knap 34.000 fritidsfiskere det lovpligtige, statslige fisketegn.

/ritzau/