Følg forhandlingerne i LIVE-bloggen her på bt.dk.

Sandsynligheden for at topforhandlerne løber panden mod muren her i den nervepirrende slutspurt i Forligsinstitutionen om OK18 er større end sandsynligheden for, at de passerer målstregen i samlet flok. Sådan lyder det fra arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen.

Et sammenbrud vil ifølge Henning Jørgensen tvinge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på banen med en kreativ løsning for at afslutte konflikten, der vil lægge store dele af Danmark ned, hurtigst muligt.

»Jeg tror, han pønser på at lave en 'Thorvald Stauning'. Første gang vi fik et statsindgreb i en overenskomstsituation var med Kanslergade-forliget i 1933. Dengang greb Stauning ind og forlængede de gældende overenskomster med et år (og indførte et-årigt forbud mod lockouter og strejker, red. ). Det samme kan man forestille sig, at Løkke overvejer,« siger han.

Journalister er på plads, mens forhandlingerne fortsætter i Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads i København, tirsdag den 17. april 2018.
Journalister er på plads, mens forhandlingerne fortsætter i Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads i København, tirsdag den 17. april 2018. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

De offentlig ansatte vil i den situation få pristalsreguleret deres løn, vurderer Henning Jørgensen. Han påpeger, at Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet ifølge hans oplysninger angiveligt har en plan om at forlænge de gældende overenskomster liggende klar i skuffen:

»På den måde vil Løkke undgå at stå i den penible situation, at han skal formulere et regeringsindgreb. Det vil han også kunne få Mette Frederiksen (formand for Socialdemokratiet, red.) med på. Ingen af dem har nemlig en interesse i et indgreb på denne side af et valg. Samtidig vil Løkke fremstå som en landsfader, der redder landet fra en en forfærdelig storkonflikt. Han kan næsten bare genbruge Staunings tale fra dengang.«

Odense tirsdag: Fagforbundet FOA har indkaldt sine tillidsrepræsentanter til stormøde for at drøfte situationen omkring de fastlåste overenskomstforhandlinger på det offentlige område.
Odense tirsdag: Fagforbundet FOA har indkaldt sine tillidsrepræsentanter til stormøde for at drøfte situationen omkring de fastlåste overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Foto: Carsten Bundgaard
Vis mere