Har du opdaget vækst af skimmel i din saft, og har du et foto af flasken? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Virksomheden Asiros Nordic tilbagekalder tre typer økologisk saft, som er solgt i Rema 1000-butikker i hele landet, da der er konstateret vækst af skimmel i enkelte flasker.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Saften er af typerne:
'Holmen Økologisk Hyldeblomst cafe saft', der er bedst før 2/1-2019
'Holmene Økologisk Solbær/Æble/vindrue cafe saft' der er bedst før 4/1-2019
'Holmene Økologisk Ananas/Appelsin/drue cafe saft', der er bedst før 3/1-2018.

Alle safttyperne er alle solgt i glasflasker på 250 ml.

Hvis du har købt nogle af de berørte produkter, opfordres du til at smide det ud eller levere det tilbage til butikken.