Er du på færgen, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Siden i eftermiddags har en færge holdt stille ud for Hirtshals på grund af motorproblemer.

Omkring 700 passagerer er lørdag aften strandet på en færge, der har motorproblemer og holder stille ud for Hirtshals.

Færgen, der har holdt stille siden lørdag eftermiddag, venter på at blive hentet af en slæbebåd.

Det skriver TV 2 Nord.

Det var lørdag eftermiddag omkring klokken 14.00, at færgen skulle have lagt til kaj i Hirtshals.

Der kan gå timer endnu, før at færgen bliver hentet og passagererne kan komme af, fortæller havnedirektøren i Hirtshals Havn, Jens Kirketerp Jensen, til TV 2 Nord.

»Færgen ligger og venter med nogle problemer med styringsmaskineriet og bliver hentet her i løbet af aftenen eller natten.«

Foto: Karla J. Matras
Vis mere

»Det er dygtige folk, der sejler færgen, og de kender området og havnen. Så selv om det er mørkt, bliver det ikke noget problem at få den i havn,« siger Jens Kirketerp Jensen.

Forsinkelsen giver også problemer til de passagerer, der skulle have taget færgen til Færøerne, når den kom i havn.

»Det er rederiets beslutning, om den kan repareres i Hirtshals Havn, eller hvad der kommer til at ske. Formentlig kan passagererne, der skulle have taget færgen i dag, tage turen til Færøerne i morgen,« siger havnedirektøren til TV 2 Nord.

Det er rederiet Smyril Line, der ejer færgen. Det har ikke været muligt for TV 2 Nord at få en kommentar fra rederiets administrerende direktør.

Foto: Henrik Wullum
Vis mere

Er du på færgen, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

/ritzau/