Jeg synes, det er helt overvældende med så mange mennesker. Det er helt fantastisk, sagde Tulle Krøyer blandt andet til TV2, inden hun gik på scenen under den store demonstration den 15. november sidste år i Mariager. Alligevel fastholdt hum, at hendes familie vil flytte fra byen. Andet kan hun ikke byde sine børn.
Jeg synes, det er helt overvældende med så mange mennesker. Det er helt fantastisk, sagde Tulle Krøyer blandt andet til TV2, inden hun gik på scenen under den store demonstration den 15. november sidste år i Mariager. Alligevel fastholdt hum, at hendes familie vil flytte fra byen. Andet kan hun ikke byde sine børn. Foto: Annelene Petersen

Lørdagen har stået i regnbuens farver i Mariager, hvor ca. 500 personer protesterede mod diskrimination af homoseksuelle efter en sag om grov chikane af et lesbisk par i den nordjyske fjordby.

Regnbuefest i Mariager

’Nej, hvor jeg glæder mig til, at feste med alle de skønne mennesker som støtter op om arrangementet,’ skrev juristen Tulle Krøyer blandt andet på det sociale medium Facebook forud for dagens stortanlagte demonstration, hvis opbakning nåede hele vejen til Christiansborg i København.

Tulle Krøyer er den ene part i den efterhånden landskendte lesbiske familie, som i månedsvis er blevet udsat for grov chikane efter, familien flyttede fra Aalborg til Mariager.

Børnefamilie chikaneret i månedsvis - 1

I oktober stod Krøyer for første gang frem i Randers Amtsavis og fortalte, hvordan hendes familie oplevede at blive chikaneret, fordi den består af mor, mor og børn.

- Jeg vågnede ved, at der lød bump mod vinduet, og vores hund gøede, så jeg gik selvfølgelig ud og kiggede og kunne se, at både terrasse og vinduer var smurt ind i lort. Og på jorden lå tre sorte affaldsposer fyldt med hundelort, som var blevet kastet over hækken og ind mod huset, fortalte hun blandt andet til Randers Amtsavis.

Chikane af børnefamilie fortsætter - 2

Lørdag var Mariager svøbt ind regnbuens farver, og Tulle Krøyer var selv på talerstolen.

- Jeg synes, det er helt overvældende med så mange mennesker. Det er helt fantastisk, sagde hun blandt andet til TV2, inden hun gik på scenen.

Alligevel fastholdt Tulle Krøyer at hendes familie vil flytte fra byen. Andet kan hun ikke byde sine børn.

Foruden Tulle Krøyer var Mariagers lokale præst og folketingspolitikeren Per Clausen fra Enhedslisten på talerlisten.

- Det var et fremragende initiativ. Man er nødt til at reagere på sådan noget grov chikane, og det var godt at se, at der var en pæn opbakning til demonstrationen, både lokalt og fra folk udefra, siger Per Clausen ifølge Berlingske Nyhedsbureau.

Kim Christiansen efter gruppemøde i DF.

Den ellers fredelige demonstration fik også et politisk efterspil. Det var meningen, at repræsentanter fra samtlige af Folketingets otte partier skulle holde optogets store fane. Men der kom hverken repræsentanter fra Venstre, Dansk Folkeparti eller de Konservative.

- Personligt er jeg meget overrasket over, at Inger Støjberg (politisk ordfører for Venstre red.) ikke er her i dag. Hun plejer da ikke at forsømme en lejlighed til at skælde ud, når det for eksempel er muslimer, som optræder på en måde, som hun mener er i strid med danske værdier, siger Per Clausen ifølge Berlingske Nyhedsbureau.

Ifølge Jyllands-Posten lyder Venstres forklaring, at partiet uden held har forsøgt at finde en repræsentant. Og de Konservative oplyser, at man fik invitationen for tre dage siden, og at partiet derfor ikke har kunnet nå at finde en repræsentant.

Det er April Chris og Thomas Nymann, der begge er hetroseksuelle, som står bag arrangementet mod hadforbrydelser, og som skal hylde mangfoldigheden i Mariager.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.